750 slagterifolk fra Horsens i konflikt med ledelse strejker
Foto: Scanpix/Henning Bagger
Generelt Af
Omkring 750 ansatte på Danish Crowns slagteri ved Horsens har fredag morgen nedlagt arbejdet.

Ifølge TV2 Østjyllands oplysninger handler konflikten om, at tillidsmand Klaus Olesen har fået en skriftlig advarsel fra ledelsen. Det sker i kølvandet på en konflikt på slagteriet i april.

Ingen tillidsfolk fra slagteriet ønsker at udtale sig, siger Klaus Olesen til Ritzau.

- Jeg er rigtig ked af sagen og håber, at vi kan finde en løsning, men derudover kan jeg ikke udtale mig, siger Klaus Olesen.

De omkring 750 ansatte fra slagteriets daghold besluttede fredag morgen at nedlægge arbejdet. Aftenholdet møder ind klokken 14.45.

Også i april nedlagde slagteriarbejderne i Danish Crown arbejdet. Det skete i utilfredshed med det fælles overenskomstresultat for det private arbejdsmarked, der blev vedtaget ved en urafstemning.

Her stemte 57 procent for overenskomsterne, men hos slagteriarbejderne var nej-procenten helt oppe på 98.

Ifølge TV2 Østjylland har tillidsmanden fået en advarsel fra ledelsen for offentlige udtalelser under konflikten.

Hos Danish Crown siger pressechef Jens Hansen, at ledelsen er meget ærgerlig over situationen. Jens Hansen opgør antallet af strejkende til "i hvert fald over 500".

- Da det er en personsag, hverken kan eller vil vi udtale os om sagen. Jeg kan bare sige, at vi er kede af, at det er kommet så vidt, siger Jens Hansen.

/ritzau/

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Martin Thorborg følte sig ydmyget i skolen: "Det var helt ad helvede til"

G7-møde: Trump bøjer af på protektionisme

To personer sigtet for groft bedrageri med udbytteskat

Ny rejsetrend giver et utal af fordele for stressede typer

Dansk film er usynlig i Cannes og det kan koste branchen dyrt

G7-lande er uenige om opbakning til klimaaftale fra Paris

Elbæk: Utroligt at Mette F. ikke er mere irriteret på os

Røde lastbiler sikrer ukendt rigmandsfamilie overskud på 109 mio

Muskelbil med 852 hk på vej til Danmark