Kongres venter svar fra FBI og NSA i sjælden høring
Foto: Scanpix/Mark Wilson
Generelt Af
Direktøren for det amerikanske forbundspoliti, FBI, James Comey, skal mandag redegøre for, hvilke bånd præsident Donald Trump kan have haft med Rusland.

Ud over Comey skal lederen af efterretningstjenesten NSA, admiral Mike Rodgers, afgive vidneudsagn i en høring i Kongressen efterretningsudvalg. Høringen foregår for åbne døre.

Trump kalder efterforskningen for en "total heksejagt".

Rusland afviser, at landet har gjort forsøg på at påvirke udfaldet af det amerikanske præsidentvalg i november sidste år.

Devin Nunes, der er formand for Kongressens efterretningskomité, udtalte sig søndag om det materiale, han har modtaget fra Justitsministeriet.

Ifølge Nunes er det eneste kriminelle, der er fundet, læk fra efterretningstjenesterne til medier.

- Det eneste lovbrud, vi ved har fundet sted, er læk af navne, sagde Nunes søndag.

Siden Trumps tiltræden som præsident har der været mistanker om, at han eller hans stab skulle have samarbejdet med Rusland under valgkampen.

Sagen tog yderligere fart, da Trumps førstevalg som national sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, måtte trække sig.

Han forlod jobbet, da det kom frem, at han havde haft flere samtaler med den russiske ambassadør uden at have oplyst det.

Senere har justitsminister Jeff Sessions trukket sig fra alle undersøgelser omkring samarbejde med Rusland.

Sessions blev tvunget til at lægge distance til undersøgelserne, da det kom frem, at han ligeledes havde mødtes med Ruslands ambassadør under valgkampen.

/ritzau/Reuters


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Pas på fælderne ved forældrekøb: Det kan blive dyrt

Søren Pind forlader sine 42.320 Facebook-følgere

Norsk tragedie giver dansk helikopterfirma millionsmæk

Flere undrer sig over voldsom kursstigning i B&O

Sky brødre ramte muren og gik glip af kæmpejackpot: Nu smutter direktøren

Dansk Industri: Ikke flere lappeløsninger på bilafgifterme, ellers tak

Aktionærforening: Børsnoteringsbølge kan fortsætte hvis politikerne vil

Fornemme lyserøde bobler og et sort får

Tue Mantoni og tunge internationale profiler skyder penge i højttalerfirma med gennemsnitsalder på 24 år