Generelt Af
I kølvandet på et voldsomt angreb i Pakistan mod en helligdom torsdag er op mod 100 personer blevet dræbt af hæren.

I løbet af et døgn har militæret i landet slået til mod personer, der ifølge hæren er formodede islamister fra gruppen Islamisk Stat (IS). Netop IS har taget skylden for angrebet mod helligdommen 24 timer forinden, men det er ikke bekræftet.

"Flere end 100 terrorister er blevet dræbt siden i aftes, og mange andre er blevet anholdt," skriver militæret i en meddelelse ifølge tv-stationen Al Jazeera.

"Hærens formål er at sørge for sikkerhed. Vi vil ikke lade en fjendes dagsorden sejre - uanset prisen," lyder det videre.

Flere end 80 mennesker mistede livet torsdag, da en selvmordsbombe blev udløst mod en sufi-helligdom.

Det er dermed et af de blodigste angreb i Pakistan de senere år.

Bomben var rettet mod en helligdom i landsbyen Sehwan Sharif i Sindh-provinsen. Den blev udløst blandt en gruppe mennesker, der var samlet til bøn, skriver Reuters.

Det står ikke klart, om de mange personer, der er blevet dræbt af det pakistanske militær, er knyttet til Islamisk Stat.

Islamisk Stat er først og fremmest til stede i Mellemøsten, men har en mindre tilstedeværelse i Pakistan, hvor den hævder at stå bag stadig flere angreb. Gruppen tog skylden for angrebet via sit nyhedsbureau, Amaq.

Angrebet menes at være en del af en offensiv, som pakistansk Taliban og andre militante grupper har indledt.

Sufier kaldes islams mystikere. De samles ofte til meditation, som tit ledsages af musik og dans.

De fleste af Pakistans yderliggående sunnimuslimske grupper betragter sufierne som vantro.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



En syg historie

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Bavarian-aktie i grønt efter positive resultater fra vaccineforsøg mod RSV

Efter et halvt år på USA-børs: Dansker i Dubai trues med exit

Lagkagehusets stifter før kæmpehandel: "Jeg fik gelé i benene"

Forstå FED's nye strategi - og betydningen for dine aktier

Hov: Jobtallene falder for første gang i fire år

"Disgusting": C20-selskaber fejler på Facebook og bør gøre som Donald Trump

Aktie-overblik: Novo Nordisk og banker sender det danske marked frem

Pensionskasse i klemme: Frøer og politik bremser boligplan på Amager

Chefstrateg: Behold en høj aktie-eksponering efter FED-møde