Generelt Af
I kølvandet på et voldsomt angreb i Pakistan mod en helligdom torsdag er op mod 100 personer blevet dræbt af hæren.

I løbet af et døgn har militæret i landet slået til mod personer, der ifølge hæren er formodede islamister fra gruppen Islamisk Stat (IS). Netop IS har taget skylden for angrebet mod helligdommen 24 timer forinden, men det er ikke bekræftet.

"Flere end 100 terrorister er blevet dræbt siden i aftes, og mange andre er blevet anholdt," skriver militæret i en meddelelse ifølge tv-stationen Al Jazeera.

"Hærens formål er at sørge for sikkerhed. Vi vil ikke lade en fjendes dagsorden sejre - uanset prisen," lyder det videre.

Flere end 80 mennesker mistede livet torsdag, da en selvmordsbombe blev udløst mod en sufi-helligdom.

Det er dermed et af de blodigste angreb i Pakistan de senere år.

Bomben var rettet mod en helligdom i landsbyen Sehwan Sharif i Sindh-provinsen. Den blev udløst blandt en gruppe mennesker, der var samlet til bøn, skriver Reuters.

Det står ikke klart, om de mange personer, der er blevet dræbt af det pakistanske militær, er knyttet til Islamisk Stat.

Islamisk Stat er først og fremmest til stede i Mellemøsten, men har en mindre tilstedeværelse i Pakistan, hvor den hævder at stå bag stadig flere angreb. Gruppen tog skylden for angrebet via sit nyhedsbureau, Amaq.

Angrebet menes at være en del af en offensiv, som pakistansk Taliban og andre militante grupper har indledt.

Sufier kaldes islams mystikere. De samles ofte til meditation, som tit ledsages af musik og dans.

De fleste af Pakistans yderliggående sunnimuslimske grupper betragter sufierne som vantro.

/ritzau/

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mød Nasa-topchefen der styrer robotterne på Mars

Før aftenens brag: Sådan fordeles milliarderne i Champions League

Genmab stopper forsøg: Analytiker spår aktiefald mandag

Vil du lease en dyr bil? Så se dig godt for

Nord- og Sydkoreas ledere mødes for at drøfte Trump-topmøde

Helle Ib: Nu opgiver de igen - endnu en reform

Skal du leje sommerhuset ud selv eller gennem et bureau?

Moody's overvejer at sænke Italiens kreditvurdering

S frygter it-koks med ny erhvervsplatform: "Vi er meget bekymrede"