Generelt Af
Det danske sundhedsvæsen forhindrer stadig flere dødsfald som følge af kræft. Over de sidste ti år er færre døde af kræft, og i 2015 døde færre end tidligere målt af sygdommen.

Det viser en opgørelse fra Dødsårsagsregistret for Danske Regioner.

I 2005 døde 273 for hver 100.000 danskere af kræft. I 2015 var tallet 241.

Mens sundhedsvæsnet får nedbragt antallet personer, der mistet livet af kræft, stiger antallet af personer, der får konstateret kræft.

I 2005 fik 568 ud af 100.000 borgere i Danmark konstateret kræft. I 2015 var det tal steget til 626.

Tallene opgøres, så antallet af døde måles per 100.000 indbyggere. På den måde kan tallene sammenlignes fra år til år, uanset hvordan den samlede befolkning udvikler sig.

Sundhedsvæsnets succes vækker ikke overraskende glæde hos den afgående formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

- Det er det her, vores sundhedsvæsen skal måles på: Hvor godt gør vi det for patienterne? Og på kræftområdet gør vi det bedre og bedre til glæde for både patienter og pårørende, siger han i en skriftlig kommentar.

- Personalet på de onkologiske afdelinger gør en forbilledlig indsats, og i regionerne og i Folketinget har vi satset benhårdt på at forbedre kræftindsatsen gennem nyt udstyr, politiske kræftplaner og skræddersyede kræftpakkeforløb.

/ritzau/

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Efter turbulent år på USA-børs: Danskers selskab trues igen med exit

Analyse: Budget-boomerang rammer Trump i nakken om to uger

Aktiestatus: Salgsrygter sender Mærsk til tops i positivt marked

Dansk modebranche sætter rekord: Tre mænd får gennembrud i Tyskland

Transportfirma køber kriseramt konkurrent: "Det er det sidste store opkøb, vi skal lave inden en børsnotering"

Aktiechef før regnskaber: Vestas og Genmab har meget på spil

Pengeopdragelse: Børn af højtlønnede forældre har oftere fritidsjob

Rederi-analyse: Mærsk og Torm på vej til at hente penge hjem

Pareto indleder Novo-dækning med "køb"