Det skriver medierne: Nykredit kritiseres for kovending om prisløft
Nykredits kovending sår tvivl om årsag til prisforøgelser
Foto: Scanpix/Torben Christensen
Generelt Af
Nykredit møder kritik for kovending om prisforhøjelser

Igen og igen har Nykredit henvist til nye kapitalkrav som begrundelse for de omstridte prisstigninger på boliglån, som trådte i kraft sidste sommer. Nu siger realkreditgiganten, at stigningerne ikke skyldes de netop udskudte Basel IV-krav. Det skriver Berlingske. 

Ny ATP-direktør vil sætte ind over for topchefers bonusfest

ATP vil nemlig fremover forsøge at stoppe ekstraordinært høje lønninger og bonusprogrammer til danske erhvervsledere i de selskaber, hvor pensionskæmpen er medejer. Sådan lyder det fra ATP's nye adm. direktør, Christian Hyldahl. Det skriver Finans.

Virksomhedsejer må dreje nøglen uden udlændinge

Antallet af udlændinge, der arbejder i Danmark, eksploderer. Det redder min virksomhed, lyder meldingen fra industriboss, der siger, at han må lukke uden. Nye tal viser, at omfanget af udenlandsk arbejdskraft eksploderer i Danmark. Tallet nu er det højeste nogensinde. Det skriver Børsen.

Manglende afklaring i Nordsøen sætter oliehandel på pause

Dongs flirt med Maersk Oil er sat på pause, men kan genoplives, når der findes en politisk løsning på rammevilkårene i NOrdsøen og gasfeltet Tyra. Det skriver Berlingske Business.

Norwegian tæt på at overhale SAS


Et tronskifte er undervejs i skandinavisk luftfart. I januar overhaler det norske lavprisselskab Norwegian nemlig efter alt at dømme SAS som det største flyselskab i Skandinavien, når man tæller, hvor mange passagerer selskaberne flyver med. Det vil være første gang nogensinde, at det sker. Det skriver Børsen.

Lundbeck i internationalt samarbejde om alzheimers

Medicinalselskabet Lundbeck danner nu fælles front i kampen mod den frygtede sygdom Alzheimers sammen med store internationale medicinalselskaber som schweiziske Roche, amerikanske Eli Lilly og franske Sanofi. Det sker i et nyt projekt finansieret med lige over 130 mio. kr. af IMI, der er et partnerskab mellem EU og den europæiske lægemiddelindustriforening kaldet EFPIA. Det skriver Finans.

Stadil-familie sætter turbo på ejendomsforretning

Flere penge i ejendomme skal sikre stabilitet i Stadil-familiens konglomerat, der også tæller usikre shipping-virksomheder og modefænomenet Hummel. Det skriver Finans.

Lego-salg vil indbringe 40 mia. kr. til hver af fire ejere

Med udgangspunkt i prisen på Legos konkurrenter ville Kirk Kristiansen-familiens fire medlemmer kunne indkassere omkring 40 mia. kr. hv er, hvis de valgte at sælge virksomheden. Det skriver Finans.



Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nå, nå... Du har nok lige været en tur ved pølsevognen og betalt med Mobilepay

Boligrådgiver: Drop styresignal, men indfør forbrugerbeskyttelse

Færre huskøbere forhandler prisen ned - andelen af nedslag rammer bunden

Succes til Trump: Aktierne har haft 11 stærke måneder

Ingen skånekost på sydsvensk spahotel

Kvinden der lever livet gennem en linse

Droppede direktørjob og blev iværksætter: "Jeg har fundet et hul i markedet"

God weekend med Christiane Schaumburg-Müller: "Liam opdaterer mig på, hvad der sker i verden.

Pengene vælter ud af USA's statskasse: Runder minus på 4000 milliarder