Dronningen: Tag imod flygtninge og hjælp dem til rette
Generelt Af
De mange flygtninge, der de senere år er kommet til Danmark, fyldte en del i dronning Margrethes nytårstale ved udgangen af 2016.

Her mindede regenten om, at de har brug for hjælp, hvis de skal falde til. Men også, at det er i orden at stille krav til de nye medborgere.

- Vi tager os af mennesker, der har brug for hjælp, og mange står parat til at hjælpe dem til rette og til at skabe sig en ny tilværelse i dette, for dem, meget fremmede land.

- De har forventninger til deres nye tilværelse – og vi har også forventninger til dem.

- Flygtningene må forstå, hvor de er kommet hen: Til et land, hvor ikke blot klimaet er et helt andet, men hvor livsformen og skikkene er andre og har en lang historie og dybe rødder.

Hun understreger, at det er vigtigt, at vi rækker hånden til dem, der gerne vil integreres i det danske samfund.

- Det er dér, hvor "de" bliver til "vi" og "dem" bliver til "os" – danskerne, vi danskere.

Også terror blev nævnt i talen efter et år, hvor senest Berlin blev ramt af angreb.

- Vi har i det forløbne år været vidne til terrorangreb, som har skabt angst og forfærdelse.

- Men vi har lært, at vi ikke skal lade os lamme af frygt, siger dronningen i sin tale.

Og så fik OL i Rio også et par ord med på vejen. Dronningen var ikke selv til stede, men hilste på alle danske deltagere ved en reception på Christiansborg i efteråret.

På samme måde var der en hilsen til Aarhus, der i 2017 skal være europæisk kulturhovedstad, og som dronning har et indgående kendskab til i kraft af sine ophold på Marselisborg Slot og mange besøg i byen.

Endelig kom dronningen i sin tale også meget kort ind på det forestående guldbryllup næste år. Et bryllup som ikke bliver markeret offentligt.

- Vi har valgt at holde det helt stille med vores sønner, svigerdøtre og børnebørn, siger dronningen.

Modsat sidste år var der ingen rod i talepapirerne denne gang. Talen var hæftet sammen i det en hjørne for at undgå noget lignende.

Kun lidt hoste forstyrrede majestæten, som dog reddede stemmen med en slurk vand.

Nytårstalen sidste år skrev sig ind i historiebøgerne. Her fortalte dronningen, at prins Henrik gik på pension og fremover kun i meget begrænset omfang ville deltage i officielle arrangementer.

Nytårstalen er nummer 45 i rækken af taler, som dronningen har holdt, siden hun blev regent i 1972.

I år holdt dronning Margrethe igen sin nytårstale i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

Sidste år og forrige år blev den holdt på Fredensborg Slot, fordi palæet blev renoveret.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Ambu-aktien brager i vejret: Stiger over 7 pct.

Lufthavn bejler til Amazon: Bygger kæmpe logistikcenter

Nordnet: Vanvittigt kursridt i Ambu - aktien er super kursfølsom

Porteføljemanager om svensk aktie: "Det kunne godt være, at man skulle forsøge at bide til aktien nu"

Aktier/tendens: Pandora og Ambu i fokus i ventet negativ åbning

Ambu-aktionæren: "Det har været en drømmeinvestering"

Danske Bank-kunde bag ulovligt våbensalg

Tegner til rød åbning - Pandora og medicinalgiganter i fokus

Nye aktier på vækstbørs skuffer - alle er i minus