SAS-strejke fortsætter mandag: Nogle danskere bliver ramt
Foto: Arkivfoto: Scanpix
Generelt Af
Også mandag vil SAS være nødt til at aflyse flyvinger til og fra lufthavnen i København.

Natten til mandag er forhandlingerne om en ny overenskomst for flere hundrede svenske SAS-piloter endt uden resultat ifølge nyhedsbureauet TT.

"Klokken 01.30 måtte vi konstatere, at vi ikke kan blive enige her og nu," siger Mattias Dahl, chef for den svenske arbejdsgiverforening.

Arbejdsgiverorganisationen har sagt god for det mæglingsforslag, der lå på bordet, men det blev afvist af piloterne, oplyser han.

"Pilotforeningen vil ikke give sig på nogen af sine krav, så vi var tvunget til at give op," forklarer han.

230 flyvinger bliver aflyst mandag som følge af den fortsatte strejke.

Luftfartsselskabets danske pressechef, Mariam Skovfoged, sagde inden sammenbruddet i forhandlingerne, at strejken kun i mindre omgang rammer afgange til og fra København.

I alt har 400 svenske piloter siden fredag nedlagt arbejdet.

"I Sverige har det ramt omkring 26.000 passagerer, mens det i Danmark har ramt omkring 3000 passagerer," siger Mariam Skovfoged om de foregående dages konsekvenser for SAS' kunder.

Det er især spørgsmålet om løn, som de to parter er uenige om.

Det er piloterne på de kortere flyvninger, der strejker, og det betyder, at det er indenrigsflyvninger og afgange til det øvrige Europa, der bliver ramt af strejken.

Længere flyvninger fra Arlanda-lufthavnen ved Stockholm til Asien og USA er ikke påvirket af strejken.

Sidste år indgik SAS en toårig aftale med sine danske piloter.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


EU gransker statsstøtte der gør ondt på Mærsk

USA: Ny rekord til Nasdaq efter Fed-chefens tale

Ekspert efter Nordeas databrud: Stadig udfordringer

Medie: Donald Trump erkender at Rusland blandede sig i præsidentvalget

Kina skruer voldsomt ned for sine investeringer i USA

Før regnskabet lander - stabilt kvartal i skyggen af hvidvasksag

Titusinder af TDC-kunder hænger stadig hos konkurrenten

Politisk flertal letter krav til økologisk landbrug i tørken

Aktier: Mærsk, FLS og Genmab holdt C25 i plus