Spekulant får tre års fængsel for millionsvindel
Foto: Scanpix
Generelt Af
En kendt pantebrevshandler er onsdag blevet idømt fængsel i tre år, fordi han begik underslæb og skyldnersvig for cirka 35 mio. kr.

Retten i Odense har i næsten fuldt omfang fundet René Müller skyldig i de anklager, som Bagmandspolitiet havde rejst mod ham. Tiltalen lød på godt 40 mio. kr.

Straffen er mildnet noget, fordi der er gået så lang tid, siden forbrydelserne blev begået, fremgår det af onsdagens dom.

Under sin procedure for nylig krævede anklager Andreas Laursen en straf på fængsel imellem tre et halvt og fire år.

Müller tilegnede sig et provenu på 35 millioner kroner i forbindelse med salg af pantebreve, og dermed blev Eik Bank udsat for tab, fastslår domsmandsretten.

Banken have transport i pantebrevene, da underslæbet blev begået i slutningen af 2007 og i begyndelsen af 2008. Pantebrevene angik ejendommen Amagertorv 29 i København.

Nægter sig skyldig

Under sagen har den 45-årige nægtet sig skyldig.

Samme holdning har han haft til anklagemyndighedens påstand om, at det var skyldnersvig, da han overdrog malerier og møbler over næsten en million kroner fra sit selskab til sig selv. Men denne manøvre er også kriminel, mener retten.

På grund af finanskrisen og efter en stribe kritiske artikler i Jyllands-Posten var Müllers selskab i alvorlige vanskeligheder, og forretningen med salg af pantebreve og ejendomme var stort set ophørt.

Derfor må det have stået den 45-årige klart, at han med sine dispositioner udsatte både sine kreditorer og Eik Bank for tab og risiko for tab, lyder det i rettens konklusion.

Anklageskriftet er dateret december 2014 - altså mere end seks år efter, at kriminaliteten blev begået.

I øvrigt var Eik Bank blandt de pengeinstitutter, som kollapsede efter finanskrisen.

Statens såkaldte skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, hævder, at bankens ledelse optrådte uansvarligt og har anlagt en omfattende retssag. Kravet er erstatning på en kvart milliard kroner.



Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nørrebro er for utrygt, og Indre By for dyrt - her vil de unge bo

Citi: Genmab presset af misforstået Darzalex-prognose

Efter prisfest: Nu knækker priserne på lejligheder i København og Aarhus

Hov, bitcoin-futures åbner for "risikofri" gevinst

SAS udskyder irske flyvninger igen: "Det er meget omfattende at starte et flyselskab fra bunden"

Aktieanalytiker: Her er risikoen i din Ørsted-investering

Ole P er skuffet og bekymret over Vismændenes nye rapport

Nye tæsk til Genmab: Aktien dykker over 7 pct efter nattens nyt om Darzalex

Med i 19 selskaber på 16 måneder: Finansmand på powershopping