Ukraines parlament fyrer skandaleombrust rigsadvokat
Foto: Scanpix
Generelt Af
Ukraines rigsadvokat, Viktor Sjokin, går af.

Det sker, efter at det ukrainske parlament tirsdag har godkendt hans afskedsbegæring med 289 stemmer mod seks og dermed en del flere end de påkrævede 226 stemmer.

"Hallelujah! Endelig!," tweetede Ukraines økonomiminister, Aivaras Abromavicius, øjeblikkeligt efter afstemningen.

Viktor Sjokin ses af Ukraines vestlige støtter som en hindring i kampen mod korruption.

Hans mange kritikere beskylder Sjokin for at undlade at undersøge påstået misbrug af statens midler og for at dække over forretningsfolk tæt på de siddende magthavere.

Som følge af et stigende pres bad præsident Petro Porosjenko tilbage i midten af februar Sjokin om at træde tilbage. Sjokin indgav derfor sin afskedsbegæring - men han gik ikke uden kamp.

Som en af sine sidste handlinger tirsdag gav han den udenlandskfødte statsadvokat David Sakvarelidze sparket for ifølge Sjokin "at have krænket etikken blandt anklagere og for at have blandet sig i en anden anklagers arbejde".

Sakvarelidze er kendt for sin kamp mod korruption i Ukraine og for sin kritik af rigsadvokatens kontor.



Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


S-borgmestre gør klar til højere skat efter valgsejr

Anna Mee Allerslev bliver valgt ind i København

Jyske Bank tror dankortet er på vej i graven

"Jeg rekrutterede min værste fjende - ham jeg sad i retssag med"

DF kaprer en borgmesterpost på Læsø

Aktier: Markedet lukkede ubeslutsomt op til Thanksgiving

Firmaer angriber byge af nationale særregler i EU

Overblik over kommunernes nye borgmestre: 94 af 98 på plads - 26 er nye

Fruergaard: Tabletter er kæmpe mulighed