Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Generelt Af
Den japanske elektronik-gigant Sony vil lancere en stærkere udgave af deres Playstation 4 (PS4), som kan håndtere endnu tungere grafik, skriver The Wall Street Journal.

En del af grunden til at Sony vil smide den nye PS4 på markedet, er selskabets de virtual reality-produkt, Playstation VR, som efter planen er i butikkerne til oktober.

Skal Playstation VR på det grafiske plan kunne konkurrere fuldt ud med virtual reality-konkurrenter som Facebooks Oculus Rift og HTCs Vive, så er den nuværende PS4 ikke stærk nok, da begge konkurrenter er lavet til at arbejde med stærke hjemmecomputere.

Den nye PS4 er ikke en ny generation af spillekonsoller, og den nuværende udgave af den populære spillekonsol vil stadig blive produceret, men den nye PS4 bliver et alternativ til den nuværende, som er solgt i over 36 millioner eksemplarer verden over.

Er man ejer af den nuværende PS4, så er det kun nødvendigt at købe den nye, hvis man vil have det optimale ud af spillenes grafiske formåen, men den nuværende PS4 vil stadig både kunne køre kommende spil og Playstation VR.

Generationsskifte i forbindelse med spillekonsoller er typisk sket med seks-syv års mellemrum. Playstation 4 blev lanceret i 2013, Playstation 3 i 2006 og Playstation 2 i 2000, og konsoller fra Microsoft og Nintendo har nogenlunde fulgt samme cyklus.

Den nye PS4 forventes at blive lanceret kort tid inden Playstation VR bliver det i oktober 2016, skriver The Wall Street Journal. Prisen er stadig ukendt.

På trods af at Playstation VR først kommer på markedet til oktober, så forventes det, at Sony vil blive de førende på markedet. Ikke mindst fordi Playstation VR med en pris på cirka 2600 kroner bliver betydeligt billigere end konkurrenterne.

Oculus Rift forventes at få en pris på omkring 4000 kroner og Vive kommer helt op på cirka 5300 kroner.

/ritzau/

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Mest læste

π