Generelt Af
Tyrkiet udviste i sommer en af de formodede gerningsmænd bag tirsdagens bombeangreb i Bruxelles og advarede Holland og Belgien om ham. Det siger den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, på en pressekonference.

"En af Bruxelles-gerningsmændene blev tilbageholdt i Gaziantep og siden deporteret," siger Erdogan ifølge AFP med henvisning til en by, der ligger i det sydlige Tyrkiet tæt på grænsen til Syrien.

Gaziantep er kendt som en af de byer, hvor militante kommer i kontakt med oprørsgrupper og herfra rejser videre ind i Syrien for at kæmpe.

Erdogan nævner ikke umiddelbart navnet på manden, der ifølge præsidenten blev deporteret fra Tyrkiet i juni og efter eget ønske sendt til Holland. Her gav tyrkiske myndigheder besked til hollænderne om, hvem manden var.

Måneden efter advarede de tyrkiske myndigheder ligeledes Belgien om, at manden var militant og havde været tilbageholdt i Tyrkiet, men belgierne løslod ham, siger Erdogan.

Præsidenten siger, at belgiske myndigheder ikke undersøgte mandens forbindelse til terrorisme "trods vores advarsler", skriver AFP.

Brødrene Khalid og Brahim El Bakraoui døde begge i tirsdagens angreb.

To andre mistænkte er endnu ikke identificeret. Den ene blev selv dræbt i angrebet, mens den anden er på fri fod.

Angrebene, der var rettet mod Bruxelles' internationale lufthavn og en metrostation tæt på EU-institutionerne, kostede 31 mennesker livet og sårede 270.

/ritzau/Reuters

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ekspertpanel anbefaler godkendelse af Novo Nordisks nye guldhåb

Rival angriber giganten ISS via køkkenvejen

Amerikanske aktier satte ny rekord i grøn dag på Wall Street

GN Store Nord taber milliardstort søgsmål i USA

De skabte Mobilepay: Nu jagter de guld fra test af sædkvalitet på mobil

Analyse: Dankort-chef får travlt i næste uge

Fine Wine Invest går konkurs: Stifter trækkes med i faldet

Laver film for Lego: Nu vil ejer sælge livsværk

Det holder aktierådgiveren øje med torsdag