Generelt Af
Tirsdagens terrorangreb i den belgiske hovedstad, Bruxelles, er en påmindelse om, at USA må stå sammen med Belgien, Nato, EU og resten af verden om at bekæmpe terroristerne.

Det siger den amerikanske præsident, Barack Obama, under sit besøg i Cuba.

"Vi må forene os, vi må stå sammen uanset nationalitet eller race eller tro mod terrorismens plage- Vi kan, og vi vil nedkæmpe dem, som truer trygheden og sikkerheden for folk rundt om i verden," lover han.

"Amerikanernes tanker og bønner er med belgierne."

Obama var mødt op i Havanas Gran Teatro for at holde en tv-transmitteret tale til det cubanske folk. Men han brugte de første minutter af sin tale til at tale om de dramatiske begivenheder i Bruxelles.

Mindst 34 mennesker blev tirsdag morgen dræbt, da to bomber eksploderede i Bruxelles lufthavn og endnu en bombe gik af ved en metrostation tæt på Europa-Parlamentet.

Også favoritten til at blive demokraternes præsidentkandidat, tidligere udenrigsminister Hillary Clinton, giver løfte om støtte til Europa i kampen mod terrorisme.

"De vil ikke lykkes med det," siger hun.

Hun kalder angrebene i Bruxelles en terrorhandling og lover, at USA vil stå sammen med Europa i bekæmpelsen af terroristerne.

"Dagens angreb vil kun styrke vores vilje til at stå sammen som allierede for at nedkæmpe terrorismen og radikale jihadister rundt om i verden," lyder det fra Clinton.

/ritzau/Reuters

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Verdens største oliekartel forlænger historisk aftale

Wall Street i grønt fra start med nye rekorder

Løkke ser positive signaler: USA er ikke kun Trump

EU-borgere og polakker tjekker ud af Storbritannien efter brexit

Magtfuld komité: Vi er snart færdige med nye krav til bankerne

Mærsk missede opkøb af Dongs olie i sidste øjeblik

Storbritannien på vej mod nulvækst

Selv Trump kan ikke få en god pris for sin Ferrari

"Jeg har altid troet, at vi kvinder var verdensmestre i at multitaske"