Bruxelles under angreb: Mindst 30 dræbt af bomber i lufthavn og metro
Lufthavnen i Bruxelles er hærget efter morgenens to eksplosioner. Belgiske medier beretter om mange dræbte i både lufthavn og metro.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Opdateret kl. 15.12 - Dødstallet stiger efter morgenens voldsomme terrorangreb i Bruxelles.

Terrorbomben i metroen ved Maalbeek har kostet 15 livet og såret 55 mennesker, oplyser det belgiske transportselskab STIB.

Samtidig har de to selvmordsbomber i lufthavnen dræbt 11 og såret 81.

Så indtil nu - og dødstallet kan stige yderligere med de 136 sårede - er 26 altså døde efter bomberne i den belgiske hovedstad.

Den belgiske statsanklager har bekræftet, at angrebet i lufthavnen er et terrorrelateret selvmordsangreb.

Tæt på EU-Kommissionen

Den seneste af eksplosionerne skete på en af de kendte Metro-stationer, Maalbeek, der ligger meget tæt på flere af EU's institutioner. I EU-Kommissionen har alle ansatte fået besked på at blive i bygningen.

Tv-billeder viser røg, der siver ud af metrostationen, og metroen er nu lukket helt ned. Bomben er eksploderet i et tog, der kørte fra perronen, og passagerer evakueres via metrosporene.

Eksplosionen kommer kort tid efter, at to bomber eksploderede i Bruxelles' lufthavn.

Bomber i check-in området

Eksplosionerne i lufthavnen er sket i check-in området ud for American Airlines og Brussels Airlines, og billederne viser smadrede glas og tæt røg, der siver ud af bygningen.

Det belgiske nyhedsbureau Belga rapporterer om skud, der er affyret i lufthavnen forud for de to eksplosioner - og om arabiske råb.

 Samtidig rapporterer BBC om flere bomber, der er fundet på lufthavnsområdet.

Lufhavnen er lukket ned for resten af dagen - foreløbig til kl. 6.00 i morgen tidlig - og SAS har allerede aflyst flyvninger til og ankomster fra Bruxelles. Samtidig er tog- og bustrafikken i Bruxelles lammet.

Trusselsniveauet er hævet til det højest mulige

Regeringen har nu hævet trusselsniveauet til det højest mulige.

Den belgiske regeringschef Charles Michel udtaler, at "regeringen overvåger situationen tæt."

Bruxelles har i de seneste dage været i fokus på grund af omfattende antiterroraktioner.

Her er det bl.a. lykkedes at anholde Salah Abdeslam, der mistænkes for at være en af personerne bag  Paris-angrebene fra november.




Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Npinvestor-direktør efter kursklø: Vi slås så blodet løber

Efter kreditkort-fadæse: Zealand Pharma-manden lander ny topstilling

Salget af Genmabs guldæg overgår alle forventninger

Hvidvasksag har givet aktienedtur i Danske Bank - hvad vil regnskabet vise?

"Ingen tidligere præsident har nogensinde fornedret sig mere skammeligt over for en tyran"

Erenbjerg freder Yousees tv-forretning efter salget af norske Get

Danske medicinkæmper i skudlinjen: Amerikansk indkøber vil skære år af eksklusivitet

Danske regnskaber får dollarmedvind: "Det er ikke rigtig noget, investorerne har været opmærksomme på"

Nordea-direktør kræver whistleblower afsløret efter udtalelser i skjult optagelse