Ole P. Kristensen

Eksplosioner i Bruxelles' lufthavn - flere meldes dræbt
Et billede inde fra lufthavnen i Bruxelles, efter to bomber eksploderede tidligere i dag.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Flere belgiske medier melder nu om dræbte ved to eksplosioner i Bruxelles' lufthavn.

Den officielle melding fra belgisk politi er indtil videre 1 dræbt, men avisen La Libre melder om 11 dræbte.

Årsagen til eksplosionerne er ikke officielt bekræftet, men ifølge flere nyhedsbureauer har regeringskilder allerede sagt til baggrund, at der er tale om et angreb.

Eksplosionerne skete i lufthavnens afgangshal i check-in området, og der er smadrede glas og massiv røg, der siver ud af bygning.

Togtrafikken mellem lufthavnen og bymidten er blevet indstillet, hedder det.

Bruxelles har i de seneste dage været i fokus på grund af omfattende antiterroraktioner.

Politiet har optrappet eftersøgningen efter endnu en mistænkt fra Paris-angrebene i november, den 24-årige Najim Laachraoui, som hidtil har været kendt under sit falske navn Soufiane Kayal.

Det lykkedes fredag at anholde den hovedmistænkte Salah Abdeslam i en forstad til Bruxelles.

(opdateres)

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

π