Generelt Af
Retten i Næstved vil onsdag eftermiddag træffe afgørelse i en sag, hvor en advokat og hans kone er tiltalt for at have fremstillet et falsk bevis i en drabssag.

I sin procedure siger anklager Lasse Biehl, at advokaten bør idømmes mellem fire og seks måneders ubetinget fængsel. Desuden bør han miste retten til at fungere som forsvarsadvokat i op til tre år. Også konen bør fængsles.

- Straffen skærpes af, at han er advokat og har lang erfaring med straffesager og beviserne i dem, siger Lasse Biehl.

Advokaten og hans kone nægter sig skyldige i at have fremstillet et falsk bevis, og deres forsvarere kræver dem frifundet.

De to er anklaget for at have sendt et postkort fra Sydfrankrig med en falsk underskrift, så det så ud, som om det var sendt af Henrik Haugberg Madsen, som blev meldt forsvundet i 2010.

To mænd, Bo Madsen og Claus Stockholm Larsen, var på det tidspunkt blevet dømt i byretten for drabet på Henrik Haugbjerg Madsen, hvis lig aldrig er blevet fundet.

Postkortet blev sendt til Bo Madsen, som sad varetægtsfængslet i Vestre Landsret. Kort tid efter skulle drabssagen for landsretten.

Det afsendte postkort havde ifølge anklagemyndigheden til formål at så tvivl om, hvorvidt Henrik Haugberg Madsen overhovedet var død, så Bo Madsen og Claus Stockholm Larsen kunne frifindes for drabet.

Den tiltalte advokat var ikke selv forsvarer i drabssagen, men kendte dem fra tidligere.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Det skal dit tv kunne i 2018

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Nykredit klar til at købe Jyske Bank ud af fusionsbank for 1,25 mia. kr.: Direktør kalder løsning for win-win-win

Coop svinger sparekniven og lukker 47 Fakta-butikker for at redde kuldsejlet økonomi: Berører 900 medarbejdere

Lars Larsens og Jørgen Mads Clausens flysats har kostet dem millioner: Nu slipper pengene op

Efter tre dagens stigning: De amerikanske aktier sætter negativ kurs fra handelsåbning

Investeringsbank: Kritiske investorer venter spændt på tech-regnskaber

Efter udligningskaos: Se hvem der vinder og taber

Analytiker: Jyske Bank risikerer at miste 500 mio kr ved blokade af bankfusion

Dansk bygge-aktie efter vild børsrejse - opkøb skal holde liv i optur

OW-chefer: Jim Pedersen blev orienteret om stor kredit til problemkunde