Sømænd sagsøger Ekstra Bladet for million
Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen ankommer til Københavns Byret mandag 14. marts.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Chefredaktør for Ekstra Bladet, Poul Madsen, gav Søren Lyngbjørn hånden, da han mandag trådte ind i retslokalet i Københavns Byret.

"God kamp," sagde en smilende Eddy Lopez.

Men smilene og håndtrykkene dækker over et anstrengt forhold.

De to sømænd Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn har sagsøgt Ekstra Bladet for 1 mio. kr.

De vil have erstatning for den ufrivillige eksponering, de var udsat for, mens de sad fanget som gidsler i Somalia.

Søren Lyngbjørn sætter sig med besvær ned på sin plads i retten. Han går med stok og har kroniske smerter.

Det skyldes nervebetændelse, som lægerne mener, skyldes lang tids dårlig kost og mangel på vitaminer.

Eddy og Søren sad samlet fængslet som gidsler i Somalia i to år og tre måneder. Mens de var i de somaliske piraters varetægt, dækkede Ekstra Bladet sagen massivt under overskriften: "Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia"?

Dækningen inkluderede blandt andet et stort ophængt banner på Rådhuspladsen.

Men Eddy og Søren føler sig krænket af avisen. De talte ikke frit, har de senere fortalt.

"Hver gang vi skulle tale med journalister, fik vi tæsk, så det kunne høres, at vi var bange, og vi fik at vide, hvad vi skulle sige," har Lopez tidligere fortalt.

De mener blandt andet, at Ekstra Bladet har forlænget deres tid i fangenskab, fordi piraterne kunne kræve en større løsesum grundet den kraftige mediedækning.

Mandag var den første retsdag, hvor sømændenes advokat, Heidi Steen Jensen, præsenterede sagen.

"Denne sag handler om beskyttelsen af privatlivets fred og ytringsfrihedens begrænsninger," sagde hun.

"Vi skal i denne sag klarlægge, om Ekstra Bladet har krænket deres ret til privatliv, og i så fald hvad konsekvensen skal være," sagde Heidi Steen Jensen.

Ekstra Bladet har allerede modtaget en historisk hård kritik af Pressenævnet, som i en kendelse i december 2013 pålagde avisen at rydde hele forsiden med en undskyldning for at have brudt de presseetiske regler.

Poul Madsen og avisen vil frifindes. Her mener man, at dækningen har medvirket til, at de to er blevet løsladt.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Brugte luksusbiler i stort prisfald: "Det her er ekstraordinært"

Minister: Økonomien brænder ikke sammen

Jysk bank henter penge for at betale dyrt statsligt lån

Vestas til tops: Højeste niveau siden skrækdag

Vestager i struben på Ikea efter hollandsk skattefinte

Coloplast-boss: Opkøb afgørende for at komme tættere på kunden

Short-pres på Genmab kan lette i nyhedsspækket 2018

Løkke og co: Huspriserne buldrer videre opad i 2018 og 2019

O'Leary: Scrooge eller julemand?