Generelt Af
Nusra-fronten, der er knyttet til al-Qaeda, har natten til søndag indtaget baser i det nordvestlige Syrien, der tilhørte vestligt støttede oprørere.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der sædvanligvis er velorienteret gennem et netværk af meddelere i Syrien.

Det sker dagen før, den syriske regering og store dele af den syriske opposition skal mødes i den schweiziske by Genève til fredsforhandlinger.

Nusra-fronten tog snesevis af soldater fra oprørshærens 13. division til fange, og islamisterne beslaglagde amerikansk fremstillede panserbrydende granater, som de moderate oprørere havde modtaget i militær bistand fra USA.

Den 13. division ledes af den fremtrædende oprørskommandant Ahmed al-Seoud, hvis styrke kæmper under banneret for Syriens Frie Hær.

Den 13. division fortæller selv på Twitter, at de moderate oprørere blev angrebet af Nusra-fronten, og at våben er beslaglagt. Men der er ingen detaljer om hvordan og hvor meget.

Nusra-fronten har omvendt beskyldt de moderate oprørere for at have foretaget et overraskelsesangreb på islamisternes baser i byen Maaart al-Numan i provinsen Idlib.

Sammenstødene kommer to uger inde i en våbenhvile, der er kommet i stand efter pres fra Rusland og USA. Men den omfatter ikke Nusra-fronten og Islamisk Stat.

/ritzau/Reuters

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Prognoser: Merkel tager valgsejren - men store lussinger til de store partier

Tysk valg i sidste time før ventet exitpoll: Det skal du holde øje med

AfD stormer ind og bliver Tysklands tredjestørste parti

Tjen penge på alderdom - invester efter en af verdens største megatrends

Her er ti skarpe fra kansler Merkel

Mægtig Ferrari får V8-lillebror

Gå i shoguns fodspor i Tokyos hemmelige baghave

Vind på både afkast og valuta - norske aktier ligger lunt

Helt ny Polo sigter efter Audis kunder