Lukas Graham sætter ny dansk rekord på engelsk hitliste
Det danske soul/funk-band Lukas Graham med forsanger Luchas Graham Forchhammer i spidsen ligger nummet et på den engelske single-hitliste med nummeret "7 Years".
Foto: Scanpix
Generelt Af
Succesen for sangeren Lukas Graham og hans band vil tilsyneladende ingen ende tage.

Bandet sætter ny rekord som det danske band, der har ligget længst tid som nummer et på den engelske hitliste, Official Singles Chart.

Det oplyser Official Chart på sin hjemmeside.

Det er hittet "7 years", som fredag har ligget nummer et på den engelske hitliste i fem uger. Dermed slår Lukas Graham både Aquas "Barbie Girl" og Whigfield's "Saturday Night", som begge lå øverst på listen i en måned i henholdsvis 1997 og 1994.

Med pladsen som nummer et, ligger bandet forsat foran navne som Rihanna, Zara Larsson, Coldplay og Justin Bieber.

Desuden skal man over et år tilbage, før man finder et band, der har haft førstepladsen i længere tid end Lukas Graham.

Dengang var det Mark Ronson og Bruno Mars, der lå seks uger i streg som nummer et på listen med sangen "Uptown Funk" i december 2014 til januar 2015.

Sidste gang et dansk band var i top ti i Storbritannien, var i 2008, hvor Alphabeats single "Fascination", røg op på en sjetteplads.

Lukas Graham stormer også frem i USA. Her ligger bandet nummer ni på Billboard Hot 100. Det er ligeledes med sangen "7 years". Desuden er det en forbedring fra ugen inden, hvor bandet indtog en 12.-plads.

På musiktjenesten Spotify hitter sangen også godt. Med over 18,8 millioner afspilninger på tjenesten i perioden 3. marts til 10. marts har "7 years" her en fjerdeplads.

Lukas Graham udgiver senere i marts albummet "Lukas Graham " i USA.

/ritzau/

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Analyse: René Sindlev har smag for slagsmål

Uro på Maldiverne gør ondt på danske rigmænd

Lilleholt klar med 1,3 mia kr i grøn støtte - vindboss raser

Pensionister med sommerhus undgår skattesmæk - lettere at rejse fra Danmark

Europol: Sådan skal dit firma håndtere cyberangrebet

Claus Meyer taber millioner efter stort USA-sats

Hacker-ekspert: Russiske statshackere ser ud til at stå bag

Ekspert om globalt it-angreb: Hackerne tester hvor forberedt Vesten er

Novo og Genmab pressede C20 ned - renter fortsatte op