Generelt Af
Hammerslaget lød på 860.000 kroner, da auktionshuset Bruun Rasmussen torsdag havde en taburet af den danske møbelsnedker Peder Moos på auktion.

Men den samlede regning for køberen af taburetten ender på over en millioner kroner, når der er regnet salær og afgift med, oplyser Bruun Rasmussen i en pressemeddelelse.

"Det er en køber fra udlandet, og det er vores klare indtryk, at den er gået til en passioneret samler," siger Peter Kjelgaard, leder af Bruun Rasmussens afdeling for design og kunsthåndværk i det 20. århundrede.

"Det er en kunde, vi kender fra tidligere," tilføjer han.

Ifølge Peter Kjelgaard er taburetten den hidtil dyreste hos Bruun Rasmussen.

Den er lavet af træsorten riopalisander og har et sæde af buksbom. Peder Moos, som døde i 1991, snedkererede taburetten i 1948.

Stor international interesse

Ifølge Peter Kjelgaard var der stor international interesse for møblet, der forud for auktionen var udstillet i Paris og London.

"Det er også et møbel i en exceptionel håndværksmæssig kvalitet, som taler til samlere med indgående kendskab til den danske designtradition," siger Peter Kjelgaard.

Taburetten var på forhånd vurderet til 400.000-600.000 kroner.

Torsdagens designauktion bød på flere hammerslag af de helt dyre – blandt andet gik et par stole af møbeldesigneren Finn Juhl til 370.000 kroner, et svensk håndvævet tæppe til 125.000 kroner og en stentøjsskål af keramikeren Alev Siesbye til 150.000 kroner.

I oktober 2015 blev et stort spisebord af Peder Moos solgt i London for over seks millioner kroner.

/ritzau/

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mens du sov: Aktiekorrektion "er blot en appetitvækker - hovedretten kommer senere"

Danske tophistorier: Mød verdens mest fotograferede børsmægler

JPMorgan sænker Vestas-kursmål med 5 pct

Verden rundt: Gigantisk tech-handel sat under pres

Det sker i dag: Løfter Genmab sløret for salgsforventninger til 2018?

Søren Skou sender Mærsk på en ny hestekur

Mens du sov: Walmart sendt i gulvet med over 10 pct.

Overskud vokset 1200 pct på et år: Kundeloyalitet skaber guld på bundlinjen

Byggeriet misser store digitale gevinster