Generelt Af
Der er en række spændende ting på tapetet denne mandag, som det kan være værd at holde et vågent øje med, og som borsen.dk vil følge til dørs.

Bavarian Nordics årsrapport
Det danske biotekselskab præsenterer årsregnskab her til morgen. Tallene var blodrøde i tredje kvartal med tab på 49 mio. kr., og omsætningen havde også taget et dyk. Men Bavarian har fastholdt forventninger om en samlet omsætning på 1000 mio kr. og et samlet nulresultat på den primære drift for året. Aktien har ikke haft større succes i år, hvor den er faldet 19 pct. i år, og over ét års sigt har kursen ligget tæt på vandret.

Kinas blødende valuta
Der er også nye tal for Kinas valutareserve, der bløder. Over de seneste tre måneder er der suget 100 mia. dollar ud hver måned, fordi centralbanken har været på storindkøb af yuan. Valutareserven er på 3230 mia. dollar, og derfor skal hullet i valutakassen stoppes. Frygten er, at Kina stopper støtteopkøb og laver en stor devaluering.

Spansk rodebutik
Endelig er det også værd at se på Spanien, der ellers er kommet flot ud af krisen. Der er politisk kaos i tapas'ens hjemland, for der er stadig ingen regering næsten tre måneder efter valget. Socialisternes leder Sanchez har tabt en tillidsafstemning i parlamentet og må nok opgive at danne regering. Nu får borgerlige Rajoy chancen, men hvis det heller ikke lykkes for ham, er der nyvalg på menuen.

Temperaturmåling i industrien
Fra Tyskland får vi nye tal for fabriksordrer i januar - og det sker klokken 8.00. En time efter er Danmarks Statistik klar med tallene for den danske industriproduktion i januar.
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Boligrådgiver: Drop styresignal, men indfør forbrugerbeskyttelse

Færre huskøbere forhandler prisen ned - andelen af nedslag rammer bunden

Succes til Trump: Aktierne har haft 11 stærke måneder

Ingen skånekost på sydsvensk spahotel

Kvinden der lever livet gennem en linse

Droppede direktørjob og blev iværksætter: "Jeg har fundet et hul i markedet"

God weekend med Christiane Schaumburg-Müller: "Liam opdaterer mig på, hvad der sker i verden.

Pengene vælter ud af USA's statskasse: Runder minus på 4000 milliarder

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer