Ben Carson er ved at opgive Det Hvide Hus
Ben Carson.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Ben Carson ligner ikke en mand, der tror på sine egne chancer for at blive USA's næste præsident.

Carson er republikaner og er med i opløbet om at blive republikanernes præsidentkandidat, men onsdag aften dansk tid siger han, at han har svært ved at se "en politisk vej frem" i sit forsøg på at blive partiets kandidat til præsidentvalget 8. november.

Ben Carson har endnu ikke vundet et eneste primærvalg i nogen delstat.

Han siger, at han ikke vil deltage i de tilbageværende republikanske kandidaters tv-duel i Detroit torsdag.

- Jeg sætter pris på den støtte, både økonomisk og anden støtte, som jeg har fået fra alle kroge af Amerika. Jeg er taknemmelig for, at min kampagne-beslutninger ikke er afhængige af økonomien, men snarere af hvad der er i det amerikanske folks interesse, siger han i en erklæring.

Carson er den eneste afro-amerikaner blandt kandidaterne hos både Republikanere og Demokraterne.

Han siger, at han vil diskutere sin politiske fremtid på fredag under en konservativ politisk konference ved den amerikanske forbundshovedstad, Washington DC.

Meddelelsen fra Ben Carson kommer umiddelbart efter valget i en stribe delstater på den såkaldte supertuesday, hvor Donald Trump blev den store sejrherre blandt Republikanerne.




Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Mest læste

π