Mere britisk hjælp til at løse flygtningeproblem ved Calais
Flygtninge og fransk politi ved byen Calais.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Når den britiske premierminister, David Cameron, torsdag kommer til Frankrig for at mødes med præsident François Hollande, så står krisen med tusindvis af migranter i Calais i Frankrig som et af de øverste punkter på dagsordenen.

Det er det årlige topmøde mellem de to landes ledere, som skal finde sted.

Også regeringernes udenrigsministre og forsvarsministre kommer til topmødet i den nordfranske by Amiens, der ligger i et område, hvor nogle af de hårdeste slag under Første Verdenskrig udspillede sig.

I perioden 1. juli til 16. november 1916 blev der her dræbt 400.000 britiske og 200.000 franske soldater i det, der er en af de blodigste militære konfrontationer i historien.

Som indledning til topmødet vil Hollande og Cameron besøge krigsmindesmærket Pozieres, men derefter skal de i gang med at løse nogle af de problemer, der er nu 100 år efter, at de mange soldater blev dræbt.

Vil til England

Og det er så situationen i den franske by Calais, hvor tusindvis af migranter opholder sig og illegalt forsøger at komme over Den Engelske Kanal til Storbritannien.

De forsøger at smugle sig om bord i lastbiler, at gå gennem tunnelen eller via andre metoder at komme til Storbritannien, der vil holde dem ude.

I øjeblikket forsøger de franske myndigheder at flytte nogle af migranterne til et andet sted for at få dem væk fra det område, der kaldes junglen, men migranterne stritter imod.

Calais-problemet har været og er stadig en kilde til uenighed mellem Frankrig og Storbritannien. Franskmændene vil have flere penge af briterne nu.

"Vi forventer, at der kommer yderligere finansielle løfter," siger en fransk diplomat til det franske nyhedsbureau AFP forud for topmødet.

Pengene skal gå til åbning af nye modtagelsescentre og til at øge sikkerheden omkring havnene på begge sider af kanalen.

Migranterne er kommet til Calais via den bølge af folk fra Afrika, Mellemøsten og blandt andet også Pakistan og Afghanistan, der siden specielt august i fjor er skyllet ind over Europa.




Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Politiet måtte droppe en stor del af spektakulær OW Bunker-sag

Dette er Nordens pengemaskine - et dansk selskab slår alle

Rolls-Royce Cullinan bremser selv for zebraer og den slags

Hvis Italien går planken ud øges risikoen for at gældskrisen vækkes til live

Vancouver er mangfoldig og mageløs

Den nye Touareg kører som en stor Audi

"Mange spørger mig, hvorfor jeg ikke flytter til København"

Tre kulturoplevelser på Copenhagen Art Week

Kronik: Kan din virksomhed stå distancen?