Generelt Af
Først fik 22 medlemmer af SF offentliggjort deres cpr-numre på nettet. Oplysningerne blev stjålet af hackere via to SF-hjemmesider. Kort efter fik 91 medlemmer af Folketinget lækket deres cpr-numre på nettet. Mod deres vilje.

Men nu er det i stedet de formodede gerningsmænd, der kommer i søgelyset. Anklagemyndigheden i København har nemlig rejst tiltale mod to mænd i sagen. En sag, som sammenlagt tæller 30 forhold om hacking og brud på persondataloven.

"Ud over politikere og politiske partier er de forurettede i sagen en god blanding af erhvervsdrivende, offentlige myndigheder og privatpersoner," fortæller anklager Louise Pedersen til Ritzau.

I 2014 vedtog Folketinget lov om Center for Cybersikkerhed. Nogle mente, at den lov gik for langt i forhold til borgernes privatliv på nettet. Og det var efter alt at dømme derfor, at de 91 politikere, som stemte for loven, fik personfølsomme oplysninger lagt ud på nettet.

"Det kan i hvert fald opfattes sådan, at det forhold og andre forhold, der er gået ud over politikere og politiske partier, har været politisk motiveret."

Det fremgår af sagens anklageskrift, at de mange hackerangreb er udført ved hjælp af tre programmer, SQL-injection, SQL-map og Acunetix.

Louise Pedersen fortæller til Ritzau, at der er tale om programmer, som kan finde såkaldte sårbarheder på en hjemmeside.

En sårbarhed kan betragtes som et åbent vindue, hvor en gerningsmand som en anden tyveknægt kan bevæge sig ind på en hjemmeside, hvor han eller hun ikke har noget at gøre.

"Der er tale om programmer, som godt kan bruges lovligt. For eksempel, hvis man vil undersøge sin egen hjemmeside for, om der er en sårbarhed," fortæller Louise Pedersen.

Hun fortæller dog, at når programmerne bliver brugt til at få uberettiget adgang til andres hjemmesider, så er der tale om hacking. I hvert fald efter anklagemyndighedens opfattelse.

Ifølge anklageskriftet fik hackerne ved at trænge ind på SF's hjemmesider adgang til oplysninger om 15.928 nuværende og tidligere medlemmer af partiet.

På grund af regler i retsplejeloven er det offentliggjorte anklageskrift delvist anonymiseret. Det fremgår derfor ikke nøjagtigt, hvem sagens ofre er.

Dog fremgår det, at hackingen ud over SF blandt andet har ramt et pensionsselskab og en ejendomsmæglerkæde. Derudover er også et firma, der blandt andet har brevkasser for unge, og et firma, som beskæftiger sig med it-hosting, ofre i sagen.

Anklagemyndigheden mener, at sagen er så omfattende, og at dens karakter er så alvorlig, at en skærpende bestemmelse om hacking skal tages i brug.

/ritzau/

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Genmab-aktien bliver slagtet på børsen: Nede med 22 pct

Genmab-analytiker om aktiestyrt: Panik på børsen - nu skal du købe

Jefferies efter Genmab-fuser: Nu øges fokus på salget af Darzalex

Genmab i frit fald - aktie dykker 22 pct

Amazon-stifter vil tilbage til månen

Ominto købte firma for vildt beløb: Nu er de ansatte fyret

Mens du sov: Olieprisen fortsætter stort fald - Italien på vej ud i politisk kaos

Storinvestorer vil have Mærsk til at skifte kurs

Købere af nybyggeri risikerer skattebombe