Generelt Af
Dødstallet er oppe på 35, efter at to eksplosioner torsdag ramte en russisk kulmine.

Fire minearbejdere samt fem redningsfolk blev meldt dræbt i første omgang. Yderligere 26 blev meldt savnet.

De 26 er nu officielt omkommet. Det oplyser mineselskabet Vorkutaugol ifølge nyhedsbureauet AFP. Dermed er redningsaktionen også indstillet.

- Ifølge vores eksperter havde de 26 personer i minen ingen chance for at overleve, siger Tatjana Bushkova, en talskvinde for selskabet Vorkutaugol, der står for driften af Severnaja-minen i det nordlige Rusland.

Eksplosionerne i 780 meters dybde skyldtes sandsynligvis et udslip af metangas. Eksplosionen fik dele af minen til at styrte sammen og forårsagede en større brand.

I alt var der 110 personer i minen, da eksplosionerne skete. 81 af dem blev reddet ud i live. 30 minearbejdere er dræbt, mens fem redningsfolk har mistet livet.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har nedsat en kommission, der skal undersøge årsagen til ulykken i minen nærmere.

Mineulykker er ikke sjældne i Rusland og de andre tidligere Sovjet-republikker, hvor infrastrukturen ofte ikke er blevet moderniseret siden kommunistæraen.

Men ifølge mineselskabet Vorkutaugol, der ejer minen, er der de senere år blevet investeret kraftigt i netop bedre sikkerhed for medarbejderne.

Severnaja-minen ligger nær byen Vorkuta nord for polarcirklen i Komi-regionen.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Hver tredje møder syg på arbejde

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Nykredit får hug af Finanstilsynet

Efter turnaround: Saxo Privatbank indleder jagt på 15.000 nye kunder

Catalanere strømmer til automater for at hæve kontanter

EU gør klar til forhandlinger med briter om handel

Aktie-status: Positivt eliteindeks med Carlsberg i front

"Vi blev behandlet som ligegyldige. Så er det svært at holde gejsten oppe som virksomhed"

Helle Ib: Brian Mikkelsens aktieguld ligner simili efter Thulesens lyseslukning

Aktie-overblik: Pandora tilbage i bunden trods positiv børsstemning

Pandora tilbage i bunden - få analysen her