Hussalget boomer i Syddanmark og på Sjælland
Hussalget på Sjælland er steget markant i starten af året, sammenlignet med januar sidste år. Her er det Køge og det nordlige Stevns, der ses fra oven.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Boligmarkedet ser for alvor ud til at være tøet op hen over vintermånederne, hvor der er fremgang at spore i egne, hvor det ellers har været svært at komme af med sit hus.

Nye tal for hussalget i januar fra Boligsiden.dk viser, at man i Region Sjælland har solgt 19 pct. flere huse i årets første måned sammenlignet med januar sidste år.

 I Region Syddanmark er den tilsvarende stigning på 9 pct., ligesom der var mindre fremgang i Region Midtjylland og Region Nordjylland.

"Det er en overraskende udvikling, at salget i flere regioner ligger så meget højere end for et år siden, hvor boligmarkedet var i klar fremgang".

"Men det overrasker også, at stigningen er så markant i Region Sjælland. Flere af kommunerne har taget tigerspring i antallet af handler fra januar sidste år til januar i år," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Hun peger blandt andet på Kalundborg Kommune, hvor salget af villaer og rækkehuse lå hele 90 pct. højere end for et år siden.

Men også Stevns og Slagelse Kommuner oplevede markante stigninger med 83 og 58 pct.

I Region Syddanmark var topscorerne Nordfyns Kommune med en stigning på 100 procent og Faaborg-Midtfyn med 71 pct.

 Derimod er hussalget gået tilbage i de større byer. I Københavns Kommune faldt antallet af handler med 37 pct., og Odense Kommune var den eneste med tilbagegang på Fyn.

Også i Aarhus og Aalborg Kommune faldt handelsaktiviteten, og det er alt sammen bemærkelsesværdigt, efter at man netop i de større byer har haft store prisstigninger de senere år.

"Det er for tidligt at sige, om det er en spæd start på et større paradigmeskift på boligmarkedet, men lige nu tyder det på, at aktiviteten er flyttet fra byen og ud i yderområderne".

"Boligkøberne er rationelle mennesker. Hvis de ikke længere føler, at fordelene ved at bo centralt kan opveje de høje boligpriser, så vil de vende blikket andre steder hen. Vi kan ikke udelukke, at det er det, vi ser nu", siger Birgit Daetz.

/ritzau/

Bliv ven med Børsen på Linkedin og få relevante karrierenyheder i dit nyhedsfeed



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Boom i firmasalg forgylder finanshuse

Mens du sov: Dobbelt rekordhattrick til amerikanske aktier

Iværksætter får millioner til at passe på turisters bagage

USA: Dobbelt rekordhattrick til aktierne - Boeing strøg til vejrs

Ukendt jysk milliardær mister over trekvart mia på et år

Mascha Vang: "Jeg skal ikke straffes for at være flittig og påpasselig"

Gigant-overskud til Asiens tredjestørste selskab

Federal Reserve fastholder renten og åbner for frasalg af aktiver

Energigigant slås mod nye USA-sanktioner