Thomas Bernt, debatredaktør

Det sker i dag
Dommens dag for Pandora i sagen om hvorvidt aktiemarkedet blev forholdt afgørende dårligt nyt i 2011.
Foto: Steven Achiam
Generelt Af
Dom i Pandorasag
Der falder dom i sagen om Pandora, som er anklaget for i 2011 at have undladt at oplyse aktiemarkedet om sine ændrede forventninger til omsætningen. Senere kom smykkeselskabet med en choknedjustering, som fik aktien til at falde 65 pct. på en enkelt dag.

Pandora blev i byretten idømt en bøde på 2 mio. kr., og kl. 10 er det landsrettens tur til at afsige dom. Hvis Pandora atter bliver kendt skyldig, kan der ventes et erstatningskrav i omegnen af 200 mio. kr. fra vrede aktionærer. Pandora har krævet frifindelse.

Jyske Banks årsregnskab

Dagen byder på årsregnskab fra en af landets tunge banker, C20-selskabet Jyske Bank. Allerede for en måneds tid siden offentliggjorde banken, at overskuddet for 2015 blev godt 3,2 mia. kr. før skat. Derfor vil interessen samle sig om detaljerne i regnskabet omkring hvordan resultatet er opnået.

En række mindre banker aflægger også årsregnskab, bl.a Grønlandsbanken og Hvidbjerg Bank

Tyske nøgletal
Fra morgenstunden offentliggør Tyskland sine endelige tal for bruttonationalproduktet i fjerde kvartal, og dermed kan den økonomiske vækst for Europas største økonomi gøres op for 2015. Hen over formiddagen kommer desuden friske IFO-tal for den tyske erhvervstillid i januar.

Amerikansk forbrug og boligsalg

Fra USA kommer der to vigtige pejlemærker. Det er den amerikanske forbrugertillid for februar, som er vigtig fordi det private forbrug i runde tal udgør to tredjedele af USA's økonomi. 

Det andet nøgletal er salget af eksisterende boliger, der tager temperaturen på det boligmarked, der tilbage i 2007 og 2008 var stedet, hvor den internationale finanskrise havde sit udspring. Begge tal indløber kl. 16. 

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Mest læste borsen.dk

π