Anders Krab-Johansen, ansv. chefredaktør

Generelt Af
Det er uheldigt, at oplysningerne først kommer frem nu - mere end 25 år senere.

Sådan lyder det fra overlevende fra dødsbranden på Scandinavian Star i 1990, Mike Axdal, efter at Søfartsstyrelsens tidligere hovedundersøger Flemming Thue Jensen har stået frem og sagt, at to besætningsmedlemmer skulle stå bag dødsbranden.

"Jeg er tom indvendig. Det er blanding af følelser og tanker. Jeg er glad for, at oplysningerne bliver bekræftet. Flemming Thue Jensen bekræfter de oplysninger, jeg har sagt igennem mange år."

"Det er uheldigt, at han ikke kom ud med oplysningerne allerede i 1990, så kunne oplysningerne være blevet opklaret der. Så havde der ikke skulle gå 25 år," siger Mike Axdal til Ritzau.

Katastrofen i 1990 kostede 159 mennesker livet heriblandt Mike Axdals bror og far. Lige siden har han efterforsket i sagen for at finde ud af, hvad der lige præcis skete.

"Vi får ikke vores kære tilbage, men jeg er ked af, at der er gået så mange år på noget, der kunne være opklaret for lang tid siden."

"Og derfor er det interessant, at en tidligere embedsmænd nu stiller sig frem," siger Mike Axdal.

Flemming Thue Jensen har holdt sin viden tilbage for offentligheden i 26 år, men har ifølge ham selv gået mundtligt videre med sin viden om brandforløbet til norsk politi ad to omgange. Han er dog aldrig blevet indkaldt til en afhøring.

"Jeg har kørt min egen private efterforskning, for jeg har sat mig en mission her i livet, sandheden om Scandinavian Star skal fortælles nu. Jeg er 72 år, og når jeg bliver gravet ned, så forsvinder sandheden," siger Thue Jensen til Ritzau.

Ifølge Mike Axdal bliver man nu nødt til at komme til bunds i sagen en gang for alle.

"Allerede i morgen vil jeg bede Folketingets Retsudvalg om en hastebehandling af Scandinavian Star med henblik på, at vi får nedsat en uvildig kommission."

/ritzau/

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

π