Generelt Af
Mange printaviser er i tilbagegang, og fredag meddelte den store britiske avis The Independent, at den lukker printudgaven og fra marts kun udkommer digitalt.

Ifølge medieforsker Søren Schultz Jørgensen er det både et udtryk for en krise hos aviserne og et tegn på, at medierne tilpasser sig en digital fremtid.

"Man kan se det fra to sider. Man kan betragte det som en krisehistorie eller man kan betragte det som en fokuseret udviklingshistorie. Det mest logiske er vel at se lukningen som en blanding af de to," siger han til Ritzau.

The Independent har ifølge de seneste tal kun et oplag på cirka 60.000 eksemplarer. Da den var på sit højeste havde den ifølge Reuters et oplag på 400.000.

Sammen med meddelelsen om, at avisen lukker for papiravisen, meddelte den også, at den nu satser digitalt. Avisen vil blandt andet lancere en mobilapp, der kræver abonnement.

De danske printaviser vil formentlig også gå samme vej mod det digitale, vurderer Søren Schultz Jørgensen.

"På et eller andet tidspunkt vil de danske aviser formentlig også begynde at gøre noget mere radikalt med deres printudgaver. Noget af det første, der kommer til at ske, er formentlig, at nogle af dem begynder at komme færre dage om ugen på papir. Jeg gætter på, at det vil ske inden for de næste fem år," siger han.

Selv om aviserne skal satse anderledes, vil det dog stadig være muligt at købe en papiravis i mange år endnu, spår medieforskeren.

"De teknologier, som overlever, kan som regel noget særligt, så jeg tror da også, at der om 20 år vil være en særlig kvalitet ved at læse ét medie ad gangen. Den kvalitet har printmediet. Derfor tror jeg også, at den har en fremtid," siger han.

Den britiske avis lukker også deres søndagsudgave The Independent on Sunday. Den sidste trykte udgave af The Independent forventes at udkomme den 26. marts.

Søren Schultz Jørgensen er i gang med et treårigt forskningsprojekt af danskernes brug af nyhedsmedier ved Syddansk Universitet. Projektet er finansieret af Den fynske Bladfond.

/ritzau/

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Overskud vokset 1200 pct på et år: Kundeloyalitet skaber guld på bundlinjen

Saxo Bank-formand efter pludselig exit: Vil have tid til sit fintech-selskab

Hvor bor du? Her er de 10 rigeste postnumre i hovedstaden

Analyse: Hvor blev kunderne af, Frøsig?

Private investorer satser stort på Kåre Schultz og Teva

Alm. Brand udskifter Vestas i sin portefølje med konkurrentaktie

Det holder aktie-analytikeren øje med onsdag

Lettisk bankdirektør suspenderes efter anklage fra Fogh-bank

Kommende børsbaby vinder Norges svar på Bestseller som kunde