Ole P. Kristensen

Generelt Af
WikiLeaks-stifteren Julian Assange, der i årevis har opholdt sig på Ecuadors ambassade i London, er villig til at forlade ambassaden og lade sig anholde.

Men kun hvis et FN-panel, der undersøger Assanges sag, vurderer, at australieren ved at opholde sig på ambassaden ikke er såkaldt vilkårligt tilbageholdt.

Assange mener selv, at han reelt er blevet fritaget sine basale frihedsrettigheder som eksempelvis adgang til sollys, frisk luft og ordentlige sundhedsfaciliteter.

Han er mistænkt for at have begået voldtægt og seksuelle overgreb mod to svenske kvinder under et ophold i Sverige i sommeren 2010.

- Hvis FN i morgen (fredag, red.) annoncerer, at jeg har tabt min sag imod Storbritannien og Sverige, vil jeg forlade ambassaden ved middagstid på fredag og acceptere at blive anholdt af britisk politi, da der ikke er noget meningsfuldt perspektiv i forhold til videre appeller, siger Assange i en meddelelse.

- Men skulle jeg vinde, og skulle det blive fundet, at staterne har ageret i strid med loven, så regner jeg med øjeblikkeligt at få mit pas tilbage, og at man stopper ethvert forsøg på at anholde mig, lyder det videre fra den 44-årige whistleblower.

Britisk politi bekræfter ifølge Reuters torsdag, at det vil anholde Assange, hvis han forlader den ecuadorianske ambassade i London.

- Arrestordren mod ham gælder fortsat. Så hvis han forlader ambassaden, vil vi gøre alt for at anholde ham, siger en talsmand for det britiske politi.

Assange søgte tilflugt på den ecuadorianske ambassade i juni 2012 for at undgå at blive udleveret til Sverige. Han nægter påstanden om voldtægt.

Det er dog primært udsigten til en mulig udlevering til USA, som Assange frygter.

Her risikerer han at blive retsforfulgt på grund af de mange fortrolige dokumenter, der er blevet lækket via WikiLeaks.

Det drejer sig om hundredtusindvis af dokumenter fra militæret og diplomatiet.

I september 2014 klagede han til FN-panelet, fordi han mener, at han på ambassaden i virkeligheden sidder ulovligt indespærret.

Panelets afgørelse er ikke juridisk bindende, men andre folk er angiveligt tidligere blevet løsladt på baggrund af dets afgørelser.

/ritzau/AFP

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

π