Terror: Forsvarer er ikke overrasket over tiltale
Blomster ved Synagogen i Krystalgade i København efter angrebet i februar.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Forsvarerne for de mænd, der menes at have medvirket til Omar el-Husseins drab og drabsforsøg, er ikke overrasket over, at deres klienter onsdag er blevet tiltalt for terror.

Det fortæller flere af dem til Ritzau.

"Det er jo ikke overraskende, at man vælger at rejse tiltale efter terrorparagraffen, i det man har sagt, at de har været med til de ting, som Omar el-Hussein har gjort," siger forsvarer Michael Juul Eriksen.

"Man har selvfølgelig efterforsket den sag meget grundigt, og der har man ikke fundet noget, der tyder på, at de tiltalte har haft kendskab til, hvad der skulle foregå ude ved Krudttønden, og så skal vi selvfølgelig ikke bruge tid på det."

Der er ikke rejst tiltale for medvirken til angrebet på Krudttønden, og en femte person, som også er sigtet i sagen, men ikke blevet tiltalt for noget, blev den 21. januar løsladt.

"At anklagemyndigheden ikke har rejst tiltale for angrebet på Krudttønden, løslader en sigtet og ikke rejser tiltale mod ham, selv om han har været fængslet et helt år, det vidner da, efter min opfattelse, om, at man godt kan se, at den sag man troede, man havde, den måske ikke helt holder," siger forsvarer Berit Ernst.

Mændene har ikke tidligere været sigtet for terror, men det er de nu tiltalt for.

"Når man bruger nærmest uanede ressourcer på at efterforske en sag, så kommer det ikke som en overraskelse, at man udnytter den til at afprøve grænserne for terrorbestemmelsen," siger Ernst.

Forsvarer Jesper Storm Thygesen fortæller til Ritzau, at han, ligesom sine kolleger, ikke er overrasket over terrortiltalen, men han studser også over udviklingen i sagen.

"Tiltalerne ser da noget anderledes ud, end sigtelserne har gjort det seneste års tid. Det fortæller, at man fra Rigsadvokatens side har forsøgt at skære sagen noget til i forhold til, hvad de hidtil har lagt op til."

De tiltalte er 20, 23, 26 og 31 år gamle. De nægter sig skyldige.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Løkke rykker hurtigt: Rasmus Jarlov er ny erhvervsminister

Topchef Casper Henningsen: "Ja, jeg har fejlet ad helvede til"

Dansk svinegigant vil på børsen til oktober

Aktier: Netflix, Facebook og andre tech-aktier sender USA i plus

Jens Klarskov efter fratrædelse: "Der sker mange mærkelige ting"

"Vi har lavet en aftale, der er gensidig med Jens, hvor det er tid til, at han stopper"

Helle Ib: Mikkelsen-exit er dårlig timing for Løkkes regering

Barclays: Oliepris kan kollapse senere i år

MHI Vestas-chef udfordrer ærkerival med kæmpemølle