Statsadvokat: Overvågning og tekniske beviser i terror-sag
Lise-Lotte Nilas, statsadvokat.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Det er en af de største politi-efterforskninger nogensinde, som onsdag har ført til, at fire mænd anklages for medvirken til drab og drabsforsøg ved synagogen i København i februar sidste år.

Det er et enormt materiale, som efterforskerne i Københavns Politi har indsamlet.

Og i den kommende nævningesag ved Københavns Byret vil anklagerne blandt andet fremlægge overvågning, tekniske beviser og andre former for bevismateriale.

Det oplyser statsadvokat Lise-Lotte Nilas onsdag til Ritzau.

"Men jeg vil ikke forud for hovedforhandlingen i retten gå i detaljer med hvilke beviser, der findes," siger hun.

Omar el-Hussein dræbte først filmmanden Finn Nørgaard ved et debatmøde i Krudttønden 14. februar. Dernæst skød og dræbte han ved synagogen i Krystalgade vagten Dan Uzan.

Ved begge tilfælde blev politifolk forsøgt dræbt, mener anklagemyndigheden. Men tiltalen mod de fire drejer sig udelukkende om angrebet ved synagogen.

Altså er der ifølge anklagemyndigheden ikke beviser for, at de fire medvirkede til skyderiet ved Krudttønden. Kun synagogen er taget med i anklageskriftet.

"Det er, mener vi, terror i den forstand, at der blev begået drab på vagten og drabsforsøg mod de to polititjenestemænd, der blev skudt imod," siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas.

"Tiltalen bygger på en nøje gennemgang af de beviser, der er indhentet," tilføjer hun.

Hun vil ikke nærmere ind på, hvorfor Krudttønden-angrebet ikke er medtaget.

Men anklagemyndigheden vil i den kommende nævningesag forsøge at vise, at de to angreb hang sammen.

/ritzau/

Bliv ven med Børsen på Linkedin og få relevante karrierenyheder i dit nyhedsfeed



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Stor kamp om andelsboligkunderne

Sponsoreret af
Mybanker

Forsiden lige nu


Boom i firmasalg forgylder finanshuse

Iværksætter får millioner til at passe på turisters bagage

USA: Dobbelt rekordhattrick til aktierne - Boeing strøg til vejrs

Ukendt jysk milliardær mister over trekvart mia på et år

"Jeg skal ikke straffes for at være flittig og påpasselig"

Facebook buldrer frem med milliardvækst i andet kvartal

Federal Reserve fastholder renten og åbner for frasalg af aktiver

Energigigant slås mod nye USA-sanktioner

Kilder til svensk tv: Regeringen overvejer at gå af