Generelt Af
532 undervisere, forskere og ansatte i service og administrativt arbejde på Københavns Universitet mister deres job.

Det skriver universitet i en pressemeddelelse.

Det svarer til syv procent af medarbejderne på universitet. I alt vil 209 personer få en fyreseddel, og 323 stillinger bliver enten nedlagt eller opsagt via frivillige fratrædelser.

Ud af dem er 27 procent forskere og undervisere. Derudover vil universitetet uddanne ti procent færre ph.d.'er i de kommende år.

Det sker på baggrund af Finansloven 2016, som betyder, at Københavns Universitet mister cirka 300 millioner kroner om året.

- Det er et stort tab af viden og kompetencer at miste så mange gode medarbejdere. Vi har fundet den største del af besparelserne på administration og service i et forsøg på at skåne uddannelse og forskning mest muligt, lyder det fra rektor Ralf Hemmingsen.

- Og vi kommer til at uddanne færre ph.d.'er. Dermed skærer vi i forskningens livsvigtige fødekæde. Det vil kunne ses på Danmarks forskningsevner om 5-10 og 20 år, siger han.

Der bliver skåret mest på de natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter.

Derudover er universitet i øjeblikket i gang med at vurdere, hvor mange små sprogfag der kan udbydes fremover.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Det skal dit tv kunne i 2018

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Arbejdsgivere opsplitter tilbud til offentligt ansatte

Hightech-Mercedes med personlig assistent

Martin Thorborg: "Jeg kan bare huske, hvad der skete i år 2000, og jeg har en fandens dårlig mavefornemmelse efterhånden"

FOA-formand: Arbejdsgivere splitter tilbud op

Chanel hylder håndværket ved eksklusivt modeshow

Helle Ib: Derfor er knasterne store i OK-strid

Hotel Hafen: Hyggelig indretning og central placering i havnebyen Flensborg

Tæt på en stor cocktailbirolle

Topforhandlere: Nu er det tid til en aftale