Lisbet Røge Jensen

Generelt Af
Siden Moskva indledte sine luftangreb i Syrien 30. september sidste år, har Rusland dræbt næsten 1400 civile syrere.

Det oplyser Syriens Observatorium for Menneskerettigheder lørdag ifølge Reuters.

Overvågningsgruppen oplyser videre, at de russiske angreb også har kostet 965 militante fra Islamisk Stat (IS) og 1233 krigere fra andre oprørsgrupper livet.

En delegation, der repræsenterer Syriens vigtigste oppositionsgruppe, er lørdag på vej til Genève, hvor FN holder møde for Syrien.

Dog er det langt fra sikkert, at oppositionsgruppen vil deltage i de politiske fredsforhandlinger.

I stedet vil den i første omgang forsøge at vurdere, hvilke intentioner den syriske regering har i forhold til humanitære foranstaltninger og lade eventuelle forhandlinger komme an på det, fortæller en talsmand for oppositionsgruppen.

Oppositionen har krævet et totalt stop for styrets og Ruslands luftangreb og fri adgang til belejrede byer, før den vil diskutere en aktiv fredsproces.

/ritzau/Reuters

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Mest læste

π