Generelt Af
Hvis man skal rykke de udsatte unge uden tilknytning til arbejdsmarkedet ind i spillet, er nøglen faglærte og korte eller mellemlange videregående uddannelser.

Det siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd.

Ifølge en ny rapport koster det samfundet op mod 15 milliarder kroner årligt, at mange unge ikke har kontakt til arbejdsmarkedet og ikke kommer i gang med en uddannelse.

Ifølge analysen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed er syv-otte procent af unge i aldersgruppen 25-29 år i to år i træk hverken i job eller i uddannelse.

- Det er rigtigt dyrt at have så mange unge, der ikke kan begå sig på arbejdsmarkedet. Skal de hives fra bænken og ind på banen, så skal de unge have en uddannelse og papir på deres kvalifikationer, siger Mie Dalskov Pihl til Ritzau.

Hun peger på, at samfundet kommer til at mangle faglærte, og at de ofte tjener mere end folk med en videregående uddannelse.

Derfor må politikerne også være villige til at betale lidt ekstra for at høste den gevinst, som det er på sigt, når unge kommer i sving.

- Der er et par millioner at hente i økonomisk gevinst for samfundet, når man får en ung fra den tabte gruppe igennem en faglært eller en kort eller mellemlang videregående uddannelse, siger hun.

- Får de papir på en uddannelse, forbedres deres chancer i livet markant. Skiftet fra ufaglært på kanten til at stå på selve arbejdsmarkedet gør hele forskellen, siger Mie Dalskov Pihl.

Hun peger på, at en faglig uddannelse koster 100.000 til 150.000, og så gør det ikke så meget, om det bliver lidt dyrere for nogle i den tabte gruppe, fordi gevinsten hives i land på sigt:

- Når der er millioner at hente, så betyder det mindre, om prisen bliver 200.000 kroner, fordi de skal holdes lidt mere i hånden undervejs og have lidt flere støttetimer. Det kan stadig sagtens svare sig i det lange løb.

/ritzau/


Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Der bliver ild i køb, salg og fusion i 2018

Sponsoreret af
Børsen Konference

Forsiden lige nu


Schweiziske finanskæmper peger på Danske Bank som nordisk favorit

USA i ny politisk gyser: 800.000 statsansatte kan blive smidt hjem uden løn på lørdag

Kurstæsk til ny børsbaby bekymrer ikke Nasdaqs noteringschef

Klassens artige elev: Denne kryptovaluta fester mens alt andet falder

Rådgiver om Hellerup Finans: "Hold jer langt væk og køb hellere en lottokupon"

Jefferies skruer kursmål for Novo-mål op med 45 pct.

NP Investor-direktør: Vi kunne godt have ønsket os en bedre start på børsen

Børsen mener: Friheden er på retur og Danmark har alt at tabe

Vestager vil fortsætte som kommisær