Generelt Af
Efter at have tilbragt næsten to døgn som grundstødt på Yderflak i Storebælt gled et 225 meter langt skib lørdag aften pludselig fri helt af sig selv.

"De havde faktisk haft flere bjærgningsselskaber ude at se på opgaven, men de kunne ikke umiddelbart hjælpe med at trække det fri," siger vagtholdslederen hos Forsvarets Operationscenter til Ritzau.

Omkring klokken 01 natten til søndag ankom det lange fartøj så til Aarhus Havn.

"Skibet har været dykkerundersøgt, og der var ikke umiddelbart nogen svære skader. Nu ligger det inde i Aarhus Havn og bliver undersøgt grundigere, og så bliver det formentlig frigivet og kan erklæres sødygtigt," siger vagtholdslederen.

Skibet Glory First var på vej fra Argentina til Aarhus med en last af sojabønner, da det natten til fredag gik på grund.

Allerede fredag formiddag kunne det imidlertid konstateres, at der næppe var læk af hverken olie eller spildevand. Senere blev den oplysning endeligt bekræftet.

Hos Forsvarets Operationscenter vides det endnu ikke, hvorfor skibet, en bulkcarrier indregistreret på Marshall Øerne, gik på grund.

"Vi har ikke nogen indikationer på, at der er sket noget uregelmæssigt. Det ligner et uheld. Skibet stikker 10,2 meter, og det går på grund på cirka 10 meters dybde," siger vagtholdslederen.

/ritzau/

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Transportfirma køber kriseramt konkurrent: "Det er det sidste store opkøb, vi skal lave inden en børsnotering"

Pareto indleder Novo-dækning med "køb"

Tryg-boss efter milliardkøb af Alka: Vi kigger stadig efter nye opkøb

Aktier: Tryg går til bunds i positivt marked - Mærsk stiger

Børsen mener: Det er dine penge, der forhandles om

Tryg affyrer udbyttekanonen - sender ekstra milliard til aktionærerne

Tryg-boss: Derfor belønner vi aktionærer med ekstra milliard

Kinas import fra Nordkorea styrtdykker

Teleselskabet 3 betaler stor momsregning til Skat