Anders Krab-Johansen, ansv. chefredaktør

600.000 migranter i Tyskland er væk
Foto: Scanpix
Generelt Af
Ingen kan være i tvivl om, at det er strømmet ind over grænsen til Tyskland med flygtninge og migranter.

Tv-billeder af en menneskestrøm, der kommer sydfra. Kaos på banegården i München.

Tyskland registrerede i 2015 1,1 mio. migranter og flygtninge i landet, men nu er der opstået et problem. 600.000 af dem er væk.

Eller mere præcist: Det tyske datasystem Easy registrerede i 2015 1,09 mio. flygtninge og migranter, skriver avisen Berliner Morgenpost.

441.000 af dem har afleveret ansøgninger om asyl, men det står hen i det uvisse, hvor resten er blevet af.

I hvert fald findes de ikke i statistikken, og det gør avisen i den tyske hovedstad, Berlin, sig noget lystig over.

For Tyskland er normalt meget stolt af at have et solidt statistisk grundlag for alt, påpeger Berliner Morgenpost.

For eksempel blev der i 2015 produceret 9 mio.hektoliter most til vin. Berlins Planetarium havde 153.634 gæster.

Men når det gælder det spørgsmål, der optager alle, politikere som befolkning, nemlig strømmen af flygtninge og migranter, ja, så går det galt.

Mangler tusindvis

Det eneste, der stilles til rådighed fra den officielle statistisk til interesserede, er ifølge avisen "tal-salat".

Tallene for Berlin er heller ikke til at blive klogere på. For Berlin tog i 2015 officielt imod 80.000 flygtninge og migranter. De blev indlogeret i sportshaller, tomme hangarer og andre steder. Enkelte har også fundet lejligheder.

Men ifølge de oplysninger, Berliner Morgenpost ligger inde med, mangler der omkring 10.000 personer. Der kan kun redegøres for, hvor omkring 70.000 af de ankomne 80.000 er.

Måske er de forsvundne rejst til Skandinavien, måske er de rejst hjem igen. Ingen ved det.

I øvrigt skriver det tyske nyhedsbureau dpa, at lokalmyndighederne i Berlin har planer om at tage den gamle lufthavn Tempelhof i brug for flygtninge og migranter.

Det var den lufthavn, der var livline for byen under den sovjetiske blokade af Berlin efter Anden Verdenskrig.

Myndighederne mener, at lufthavnsområdet vil kunne huse omkring 7000 mennesker.



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Mest læste borsen.dk

π