Medicinudgifter steg kun halvt så meget som forudsagt
Foto: Scanpix
Generelt Af
Op til folketingsvalget sidste sommer blev udgifterne til sundhedsvæsenet diskuteret.

Det skete ikke mindst i kraft af den prognose fra Danske Regioner, som forudsagde en vækst i medicinudgifterne på 10 pct. i 2015 som følge af ny og dyr medicin.

Nu viser det sig dog, at tallene ikke helt holdt stik. Ifølge Politiken steg udgifterne til hospitalsmedicin nemlig ikke med 700-800 mio. som forudsagt, men med 375 mio.

Det undrer Leif Vestergaard Pedersen, der er direktør for Kræftens Bekæmpelse.

"Deres prognosesystem må være meget skidt. Jeg kan slet ikke forstå, at man kan vurdere så meget forkert".

"Det har været ubehageligt at debattere så centrale værdier i det danske sundhedsvæsen - om vi har råd til at betale for folks medicinske behandlinger - ud fra forkerte prognoser fra Danske Regioner. Det er meget uheldigt", siger han til avisen.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), forsvarer prognosens unøjagtighed med, at visse lægemidlers patenter udløb, så patienterne i stedet kunne få billig kopimedicin.

Og han afviser, at man har forsøgt at overdramatisere problemet, som ifølge formanden er reelt nok.

"Der er ingen tvivl om, når du ser på de præparater, der er på vej, så er det, at udgifterne er stagneret i anden halvdel af 2015, ikke udtryk for, at det her problem er gået væk", siger han.

Medicinudgifterne steg med 5,2 pct. sidste år, og det er faktisk lavere end det historiske gennemsnit på 8,3 pct.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


10 tips til at undgå kreditkortsvindel på ferien

Danskerne vælger større belåning af nye sommerhuse

Ekspert: Omstridt reform kan koste Polen stemmeret i EU

Michelin-kokkepar i evig jagt efter det bedste: "Til tider kunne jeg godt ønske vi kunne give slip"

Når designere tegner familiebiler

Huskøberne frygter for den klamme klimakælder

Fido kan tjene lønnen for dig

USA: Efter rekord dykker aktier

Ugen der kommer: Hold øje med selskabernes indtjeningsvækst