Eksplosion rammer central plads i Istanbul
Politiet sikrer området omkring Sultanahmet-pladsen i Istanbul efter voldsom eksplosion.
Foto: Scanpix
Generelt Af
En eksplosion har tirsdag morgen rystet den centrale Sultanahmet-plads i den tyrkiske storby Istanbul og dræbt og såret "adskillige" personer.

Det meddeler Reuters.

Ifølge Reuters er der 10 dræbte og 15 sårede.

Også AFP rapporterer om flere dræbte og sårede.

Reuters citerer vidner og politi på stedet for, at de har set legemsdele spredt på pladsen efter eksplosionen, der var så kraftig, at den kunne høres i de omkringliggende områder.

Sultanahmet-pladsen er beliggende i et populært turistområde med flere seværdigheder.

Optagelser fra tv-stationen CNN Turk viser, at politi og ambulancer er til stede på pladsen, mens vidner fortæller til Reuters, at politiet har spærret pladsen af.

"Vi tager vores forholdsregler i forhold til en opfølgende eksplosion," siger en politimand til Reuters, mens han gænger folk væk fra pladsen.

Sultanahmet-pladsen ligger tæt på verdenskendte seværdigheder som Den Blå Moské og det byzantinske monument Hagia Sophia.

Den tyrkiske avis Hürriyet citerer CNN Turk for, at eksplosionen skulle være sket ved Theodosis-obelisken.

Baggrunden for eksplosionen er indtil videre uklar. Den tyrkiske tv-station AHaber oplyser ifølge Reuters, at der kan være tale om en selvmordsbomber, uden at dette har kunnet bekræftes.

Tyrkiet har de seneste måneder været ramt af en bølge af dødelige angreb, som ifølge AFP har rystet landets største by, Istanbul.

I oktober detonerede to selvmordsbombere midt i en folkemængde ved en fredsdemonstration i landets hovedstad, Ankara.

Aktionen kostede 103 mennesker livet og var ifølge AFP det blodigste angreb i landets nyere historie.

/ritzau/Reuters

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Coop svinger sparekniven og lukker 47 Fakta-butikker for at redde kuldsejlet økonomi: Berører 900 medarbejdere

Lars Larsens og Jørgen Mads Clausens flysats har kostet dem millioner: Nu slipper pengene op

Efter tre dagens stigning: De amerikanske aktier sætter negativ kurs fra handelsåbning

Investeringsbank: Kritiske investorer venter spændt på tech-regnskaber

Efter udligningskaos: Se hvem der vinder og taber

Analytiker: Jyske Bank risikerer at miste 500 mio kr ved blokade af bankfusion

Dansk bygge-aktie efter vild børsrejse - opkøb skal holde liv i optur

OW-chefer: Jim Pedersen blev orienteret om stor kredit til problemkunde

OK18-overblik: Husker du Gærkrisen og Påskestrejken?