Generelt Af
Apollo Rejser bekræfter over for Ritzau, at en dansker er blevet skadet under angreb på hotel Bella Vista i feriebyen Hurghada i Egypten. Men om danskeren er såret eller skadet på anden vis, er uklart.

"Og sandsynligvis er det en Apollo-gæst, men det ved vi endnu ikke, før det er blevet bekræftet," siger marketingchef i Apollo Rejser Ulrik Nissen til Ritzau.

Han understreger dog, at han ikke ved, hvordan danskeren er blevet skadet, og at de lige nu er ved at danne sig et overblik over situationen.

Apollo Rejser har 50 danske gæster på Bella Vista Hotel, mens der er ni norske og 32 svenske gæster, fortæller Ulrik Nissen.

Styr på situationen

"I alt er der i hele Hurghada-ferieområdet 159 danskere, 154 norske og 267 svenske gæster," siger han.

"Vi er ved at få samlet og få styr på vores gæster. Vores gæster skal hjem tirsdag, og nu er vi er ved at se på, om det er relevant, at de kommer hjem tirsdag," siger Ulrik Nissen, der fortæller, at der sidder et hold af et eksperter i Apollo, der er ved at få styr på situationen.

Ifølge sikkerhedskilder angreb mænd hotellet fra havet. Egyptiske medier siger, at egyptiske politimænd, som bevogtede hotellet, reagerede hurtigt og åbnede ild og dræbte en eller to af de tre angribere.

Stor uklarhed

Fredag aften har der hersket stor uklarhed om nationaliteterne af de sårede. Først forlød det fra flere nyhedsbureauer, at en dansker og en tysker skulle være såret. Andre bureauer og medier meldte om svenskere og østrigere.

Endnu har der ikke været nogen officiel meddelelse fra de egyptiske myndigheder om de såredes nationalitet.

I Danmark kan Udenrigsministeriet fredag aften ikke bidrage med oplysninger, som kan be- eller afkræfte oplysningen om, at en dansker skulle være blandt de sårede.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Investeringschef: Pengeregn over aktionærer i A.P. Møller-Mærsk

Ane Uggla: "I mit hjerte og sind er det en meget svær beslutning"

Jakob Riis efter 100 dage i Falck: Vi står i en alvorlig situation

Mærsk-top og analytikere er enige: Det er en god pris

Rådgivere advarer: Pas på mæglerne i glohedt projektmarked

Mærsk-direktør: Aktionærer kan se frem til milliarder efter handel

Rettidig omhu?: "Mærsk og Dong er ude af olie og en æra er ovre"

Eksplosiv svensk spilaktie skyder i vejret - "Det bedste venter forude"

Investeringsbank: Pris på Mærsk Oil er højere end ventet