Tre dømt for momssvindel for 43 mio. kr. med solceller
Foto: Scanpix
Generelt Af
Tre mænd er ved Retten i Hillerød idømt fængselsstraffe og millionbøder i en sag om omfattende momssvig i forbindelse med handel med fiktive solceller.

Det oplyser anklager Thomas Raaberg-Møller, Nordsjællands Politi, til Ritzau.

Fem mænd var tiltalt i sagen. To af dem blev frifundet, da retten fredag afsagde dom i sagen, der er blevet karakteriseret som en såkaldt momskarrusel.

Fiktive solceller

Mændene har ifølge anklagemyndigheden spekuleret i at få moms tilbage fra Skat ved handel med fiktive solceller mellem forskellige firmaer. Firmaerne ligger blandt andet i Hundested og Frederiksværk.

Mændene oplyste Skat om, at deres firmaer har haft negative momsregnskaber. Derfor skulle de have penge tilbage i skat. I oplysningerne figurerede der fakturaer på køb og salg af solceller. Men såvel solceller som fakturaer var fiktive.

Ifølge anklagemyndigheden stod svindlen på fra 2009 til 2011.

Tre år i fængsel

Mændene var tiltalt for tre forhold af grov momssvig for tilsammen godt 43 mio. kr.

Politiet har efterforsket sagen siden 2012. Undervejs er der ransaget og beslaglagt et omfattende materiale flere steder. Blandt andet store mængder af bilag samt nogle computere.

En af mændene skal nu tre år i fængsel og betale en tillægsbøde på 15 mio. kr., bestemte retten fredag.

Han overvejer nu, om han vil anke til Østre Landsret. Det samme gør nummer to, som skal et år og tre måneder i fængsel og betale en tillægsbøde på 6,1 mio. kr.

Nummer tre, der fik to års fængsel samt en bøde på 28 mio. kr. og en tillægsbøde på 9,5 mio. kr, ankede på stedet. De to sidste blev frifundet.

Også anklagemyndigheden overvejer nu, om sagen skal ankes, oplyser Thomas Raaberg-Møller.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsk-chef: "Det er en stor ting og vi har investeret et signifikant beløb"

Ambu overgår forventningerne gang på gang - aktien sætter ny rekord

Chefstrateg: Presset på dollaren og euroen er på retur

Krypto-valuta er steget 60 pct det seneste døgn

Bank kompenserer for hævede bidragssatser: Sender kontant bonus til kunder

Finanshus mener Mærsk skal i 16.500 - Jyske Bank er dybt uenige

Briter bløder op på ultimativt retskrav om brexit

Maersk Tankers indgår partnerskab med amerikansk hedgefond

Ny Danfoss-topchef debuterer med kraftig vækst i halvårsrapport