Søg
Bliv kunde

Generelt Af
Politiet i Paris har skudt og dræbt en mand, som var bevæbnet med en kniv, og som forsøgte at trænge ind på en politistation i det nordlige Paris, skriver AFP.

Et øjenvidne siger til AFP, at han hørte "to eller tre skud."

Angrebet, der fandt sted i en bydel domineret af indvandrere, skete på årsdagen for angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo.

En talsmand for det franske indenrigsministerium siger, at manden angiveligt råbte "Allah Akbar" og bar et selvmordsbælte. Kilder i det franske politis fagforening siger, at selvmordsbæltet var en attrap.

Hele området omkring politistationen er afspærret af en større politistyrke.

Ved angrebet 7. januar for et år siden blev 12 mennesker dræbt i satiremagasinets redaktionslokaler af to gerningsmænd, som under deres flugt skød og dræbte en politimand, da han lå på jorden.

17 mennesker dræbt


I forlængelse af angrebet blev fire mennesker dræbt i et jødisk supermarked, Hyper Cacher. Hen over tre dage blev i alt 17 mennesker dræbt.

Præsident François Hollande markerede torsdag årsdagen for angrebet på Charlie Hebdo med en tale i politihovedkvarteret i Paris.

Den franske præsident antydede i sin tale om Charlie Hebdo, at der var sket fejl i efterretningstjenestens arbejde, og han opfordrede til et tættere samarbejde mellem politiet, gendarmeriet, efterretningsvæsen og militær.

Hollande sagde, at op mod 200 personer har fået rejseforbud siden angrebet på Charlie Hebdo. Rejseforbuddene skal hindre, at islamister slutter sig til Islamisk Stat i Irak og Syrien.

Angrebet på i satiremagasinets redaktionslokaler blev begået af to gerningsmænd, som under deres flugt skød og dræbte en politimand, da han lå på jorden.

I forlængelse af angrebet blev fire mennesker dræbt i et jødisk supermarked, Hyper Cacher. Hen over tre dage blev i alt 17 mennesker dræbt.



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Mest læste