Generelt Af
Den syvende film i "Star Wars"-rækken ser ud til at slå samtlige rekorder i USA og Canada.

Det nordamerikanske publikum har nemlig været så begejstret for den nye film, at filmen til og med har indtjent 758,2 millioner dollar i billetsalg i de to lande, oplyser Disney, som står bag filmen, ifølge Reuters.

Selskabet forventer, at filmen i løbet af onsdagen vil slå den samlede omsætningsrekord i de to lande, som indtil nu har lydt på 760,5 millioner dollar, som "Avatar" omsatte for, da filmen gik sin sejrsgang i 2009.

"Avatar" er dog stadig er den bedst sælgende film på verdensplan.

"Star Wars: The Force Awakens" er på nuværende tidspunkt den fjerdemest sælgende film globalt med en omsætning på 1,5 milliarder dollar. Men der er stadig et stykke vej op til rekorden, der indehaves af Avatar og lyder på 2,7 milliarder dollar.

Den nye "Star Wars" er den syvende film i rækken, og med på rollelisten er blandt andet Mark Hamill, Carrie Fisher og Harrison Ford, der alle var med i den første "Star Wars"-film fra 1977.

Tilbage i 2012 solgte skaberen af filmene, George Lucas, rettighederne til Disney for 4,05 milliarder dollar.

Det fik flere "Star Wars"-fans til at frygte for sagaens fremtid, men indtil videre er den første Disney-producerede "Star Wars" blevet modtaget positivt.

Efter planen udkommer den næste "Star Wars"-film i 2017.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Det skal dit tv kunne i 2018

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Det holder investeringsøkonomen øje med fredag

OW Bunkers økonomidirektør: Ledelsen advarede Altor mod børsnotering

Nykredit klar til at købe Jyske Bank ud af fusionsbank for 1,25 mia. kr.: Direktør kalder løsning for win-win-win

Mærsk og NKT steg til tops på nyhedsstille dag i C25 - Danske Bank fik en blodtud af Morgan Stanley

Coop svinger sparekniven og lukker 47 Fakta-butikker for at redde kuldsejlet økonomi: Berører 900 medarbejdere

Mærsk til tops i rødt marked - Bavarian tilbage i taber-rolle

Lars Larsens og Jørgen Mads Clausens flysats har kostet dem millioner: Nu slipper pengene op

Efter tre dagens stigning: De amerikanske aktier sætter negativ kurs fra handelsåbning

Investeringsbank: Kritiske investorer venter spændt på tech-regnskaber