Nordkorea hævder at have prøvesprængt en brintbombe
Nordkorea meddeler på statsligt tv at have foretaget prøvesprængninger af en brintbombe. Billedet viser ikke den konkrete atomprøvesprængning, men billeder fra Nordkoreansk tv.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Nordkorea oplyser onsdag morgen dansk tid på statsligt tv, at landet med succes har gennemført en prøvesprængning af en brintbombe.

Det skriver AFP og en række andre internationale nyhedsbureauer.

"Republikkens første brintbombe er med succes blevet sprængt klokken 10.00 den 6. januar 2015 efter strategisk beslutsomhed fra partiet," lyder det i tv-oplæsningen.

"Med fuldkommen succes med vores historiske H-bombe (brintbombe, red.) har vi sluttet os til nationer med avanceret atomteknologi," siger oplæseren, der tilføjer, at der var tale om en "miniature"-udgave.

Meddelelsen fra styret i Nordkorea kommer, efter at flere lande timer forinden havde registreret et jordskælv i Nordkorea.

Rystelserne blev af USA's geologiske tjeneste, USGS, målt til en styrke på 5,1 og lokaliseret i en afstand på cirka 50 kilometer fra et af Nordkoreas atomanlæg.

Det fik en række lande, blandt andet Sydkorea og Japan, til at sige, at rystelserne kunne være udløst af en testsprængning af et kernevåben. Japans premierminister siger efter udmeldingen om en brintbombe, at det er en "alvorlig trussel".

Det Hvide Hus i USA meddeler, at man ikke er i stand til af be- eller afkræfte den nordkoreanske påstand.

"Vi kan ikke bekræfte denne oplysning, men vi fordømmer enhver form for overtrædelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner, og vi opfordrer på ny Nordkorea til at overholde landets internationale forpligtelser," siger Ned Price, talsmand for Det Hvide Hus, i en skriftlig udtalelse.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, satte i december spekulationer i gang om, hvorvidt landet har udviklet en brintbombe.

Ifølge det statslige nyhedsbureau i Nordkorea, KCNA, havde Kim Jong-un givet hint om, at han havde det farlige våben på lager.

Antydningen faldt i forbindelse med lederens besøg på en historisk militærbase.

Nordkorea har tidligere afprøvet tre atombomber.

Eksperter har betegnet det som en markant udvidelse af bombearsenalet, hvis landet også har udviklet en brintbombe.

/ritzau/

Børsen anbefaler



To aktier som skal fortsætte op

Sponsoreret af
Investtech

Forsiden lige nu


Riis' World Tour-drøm: Jeg vil skabe rav i den

Lundbeck falder til bunds i C20 på dårligt nyt for antidepressiv

Lars Kolind: Erhvervslivet har meget lille interesse i nyt dansk børsliv

Roskilde Festivals programchef: "Der kommer tit modreaktioner i kunsten"

Seniorstrateg: Det er store PMI-dag - sådan kan det påvirke dine aktier

Private smider cirka 29 mio. kr. efter Conferize: Aktien åbner med fald

Aktieoverblik: Lundbeck får kursstryg efter amerikansk nej

Lars Kolind skyder 13 mio i børsdebutant: Jeg har ingenting til overs for spekulanter

Analytiker: Ny afvisning kan sende Lundbeck-aktien markant ned