1612 fik nej til asyl i Danmark sidste år
Foto: Scanpix
Generelt Af
Under 2000 personer, nærmere bestemt 1612, fik afslag på deres ansøgning om asyl i Danmark sidste år.

Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i et svar til Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.

Tallet er opgjort af Udlændingestyrelsen og dækker over perioden 1. januar til 13. december 2015.

Opgørelsen, der er foreløbig og opgjort på baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystem, kommer, efter at den seneste officielle opgørelse viser, at 86 procent af asylansøgerne får ja til asyl.

Martin Henriksen mener, at alt for få får nej til deres anmodning om asyl.

"Det er ikke særlig mange, der får afslag på asyl. Vi så gerne, at det tal var højere, og vi sender det signal til regeringen, at vi også skal have fokus på denne del af asylpolitikken," siger han.

"Det, der fylder meget i den offentlige debat, er indrejsetal og grænsekontrol. Men man skal også huske den anden del af det."

Forfulgte eller ej

Når så få får afslag på asyl, viser det så ikke, at de folk, der kommer hertil, faktisk har et beskyttelsesbehov?

"Det kan man ikke umiddelbart sige. Vores asylsystem er paradoksalt nok ikke indrettet sådan, at man vurderer, om folk er individuelt forfulgte, når de kommer til Danmark. Man vurderer, om de har været individuelt forfulgte i deres hjemland. Sagen er, at dem, der kommer til Danmark, er rejst gennem mange lande, hvor de ikke er individuelt forfulgte, og det tager vores lovgivning og sagsbehandling faktisk ikke højde for," siger Martin Henriksen.

Mere end 21.000 personer søgte asyl i Danmark sidste år, oplyste regeringen mandag, da den indførte midlertidig grænsekontrol. Det tal er dog ikke umiddelbart sammenligneligt med de 1612 afslag, da der er en vis sagsbehandlingstid.



Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Droppede direktørjob og blev iværksætter: "Jeg har fundet et hul i markedet"

Pengene vælter ud af USA's statskasse: Runder minus på 4000 milliarder

Wall Street lukkede efterårsferien med grønne tal

Dansk direktør har sagt op i Siemens Gamesa

Fredagens aktier: Carlsberg til vejrs i stigende eliteindeks

Lars Seier-investering i gourmetrestaurant fører til lukning

Postnord får milliardindskud af Danmark og Sverige

Ny performance-bil med 370 hk og V6-brøl

PostNords bestyrelsesformand afliver fremtidige postkriser