Ole P. Kristensen

Cameron: Islamisk Stat taber terræn og er desperate
Storbritanniens premierminister, David Cameron.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Storbritanniens premierminister, David Cameron, siger, at Islamisk Stat er desperate og taber terræn.

"Det er en organisation, som er præget af desperation. Den taber territorium, den mister terræn. Storbritannien lader sig aldrig kue af denne form for terrorisme. Vores værdier er langt stærkere end deres. Det kan tage lang tid, men de skal knuses," siger Cameron i forbindelse en ny video, hvor militante dræber en person, som gruppen kalder for en britisk spion.

Videoen viser en lille dreng i militært tøj, som er sammen med en ældre maskeret mand. De taler begge med britisk accent. Drengen er øjensynligt kun fire eller fem år.

"Gå nu ud og dræb de frafaldne," siger drengen til den maskerede mand.

I videoen er der også en maskeret mand, som truer den britiske premierminister.

"IS vil invadere Storbritannien," påstår han.

Beskyldt for spionage

Derefter skyder manden én af fem mænd, som er stillet op ved siden af hinanden. De bliver alle beskyldt for at have spioneret til fordel for Storbritannien.

Det er endnu ikke fastslået, hvorvidt videoen er ægte. Den maskerede mands identitet er ikke bekræftet, men drengen kan være identificeret.

En mand ved navn Sunday Dare, som siger, at han er far til en kvinde fra London som tog til Syrien og giftede sig med en IS-oprører, mener, at drengen er hans datters søn.

"Han kan ikke lide at være der. Det er propaganda. De udnytter en lille dreng. Han ved ingenting. De bruger ham som skjold," siger Sunday Dare til den britiske tv-station Channel 4.

I november sagde britiske embedsmænd, at der var rejst op mod 800 personer med britisk statsborgerskab til Irak og Syrien for at slutte sig til Islamisk Stat. Omkring 50 procent af dem er vendt hjem. De britiske myndigheder mener, at mindst 70 af de pågældende er blevet dræbt.



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Mest læste

π