Tre hurtige tip til sundere livsstil
Nap en gulerod, drop økologien og spis havregryn. Sundhedsekspert Martin Kreutzer giver tre hurtige ernæringsråd.
Foto: Colourbox
Generelt Af ,
Sundhedsblog - Min blog handler ofte om alle de ting du ikke bør gøre rent kostmæssigt. Til tider kan det virke som om mit ernæringssyn beror på rendyrket askese.

I virkeligheden er det med ernæringen dog så kompleks en størrelse, at det godt nok kommunikeres i meget entydige vendinger, men i praksis rummer et hav af nuancer.

1: Plads til havregryn

Tag for eksempel havregrynene, som i mange magasiner nærmest er stemplet som sundhedsskadelige, og som de fleste af mine klienter da også – af andre årsager – opfordres til at vælge fra i hverdagen.

Betyder det, at havregryn er af det onde?

På ingen måde. Der kan bare være situationer, hvor andre madvarer er mere relevante. Hvis det lige netop for dig giver mening at spise havregryn, så vil det dog altid være muligt at finde plads til dem i dagskosten.

Måske ikke i den mængde, som du foretrækker, eller med et lag strøsukker, der får portionen til at ligne Kilimanjaro. Men havregrynene selv, ja dem kan der altså godt være plads til, når bare den samlede dagskost kompenserer for de ernæringsmæssige huller som opstår, når dagen startes med havregryn.

2: Agurk og gulerødder

Samme rationale gør sig gældende omkring agurk og gulerod. Ingen af delene er særlig kompetente når det kommer til indholdet af kraftfulde plantestoffer. Men det betyder ikke, at de er dårlige at spise, og kigger jeg på morgenbordet derhjemme, så er de absolut populære – ikke mindst hos vores børn.

Når bare frokosten og aftensmaden rummer mere kraftfulde sager, som rødkål, broccoli, blåbær eller hvad man nu ellers kan finde på, så er det absolut uproblematisk, at de lidt slappere grønsager indgår i dagskosten. De er trods alt sundere, end så meget andet.

3: Økologiens unødvendighed

Et tredje sted, hvor det er legitimt at vælge den nemme og billige løsning er på økologisiden. Der er ingen tvivl om, at dyrevelfærd og naturpleje optimeres, når du vælger økologien til.

Men på ernæringsfronten er argumenterne langt svagere. Især hvis du vælger danske råvarer er pesticider et forholdsvis begrænset problem, og angsten for hormonbøffer stammer primært fra studier på kvæg produceret i lande, der er noget mere liberale omkring, hvordan man booster sit kød.

Selv når det kommer til indholdet af styrkende plantestoffer i frugt og grønt er der ikke meget, der taler for økologien. Forskellen er nærmest ikke målbar. Som konsekvens heraf har jeg personligt en meget afslappet holdning til økologien.

Jeg vælger den til og fra, alt efter tilgængelighed, pris og lyst. Og har det fint med det. Hvad du vælger styrer du selv, men der er i hvert fald ingen tungtvejende ernæringsfaglig begrundelse for at købe importeret vakuumpakket økokød i stedet for en frisk og saftig frilandsbøf fra den lokale landmand.

Er du med på en Børsen-udfordring?

Læs mere om landets hårdeste firmastafet, Børsen EY Challenge

  


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Bank og Nordea får millionbøder af EU's børstilsyn

Konkurrent øger spænding om Vestas-aktien: Er prispres overstået?

Simon Lajboschitz vil skabe sit eget brand: "Jeg vil helst ikke være kendt som milliardærens søn"

Stigende udgifter til piloter rammer Ryanairs pengepung

Verden rundt: Tesla beder leverandører om penge tilbage

Mens du sov: Trump tordner mod Irans præsident: Du skal aldrig nogensinde true USA igen

Fuld handelskrig nærmer sig efter G20-møde

Mens du sov: Aktienervøsitet i Japan efter Trump-trusler og dollarfald

Trods opsvinget: Højtuddannede unge efterladt