PET bliver forgyldt af nyt tilsyn
Foto: Scanpix
Generelt Af
Det nye tilsyn, der skal føre kontrol med personregistreringen i Politiets Efterretningstjeneste (PET), vil få fem mio. kr. årligt.

Men PET selv vil få 11,6 mio. ekstra, fordi det hemmelige politi skal svare på tilsynets spørgsmål. Det er penge, der bevilges oven i de omkring 800 mio. kr. årligt, PET i forvejen får.

Det fremgår af bemærkningerne til den kommende PET-lov, skriver Berlingske Søndag. Fordelingen rejser spørgsmålet om, hvem, der egentlig skal kontrollere hvem, mener Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i PET.

Chefjurist i tænketanken CEPOS, Jacob Mchangama, advarer:

"Vi risikerer at lave en papirtiger, som selv inden for de begrænsede kompetencer om personoplysninger ikke engang kan udføre sin opgave," siger han til Berlingske Søndag.

Justitsminister Morten Bødskov (S) afviser, at det kan opfattes paradoksalt, at PET skal have flere penge end tilsynet.

"Vi styrker kontrollen med PET markant, og så er det klart, at det øgede tilsyn kræver, at PET kan efterleve de krav, der vil komme fra tilsynet," siger Morten Bødskov til Berlingske Søndag.

I Norge kostede et tilsvarende tilsyn i 2011 10,8 mio. norske kr., mens det tilsvarende svenske tilsyn i 2012 kostede 17,9 mio. svenske kr.

/ritzau/



Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk kirkesoftware på vej til Tyskland og Storbritanien

Dansk sexlegetøjs-selskab giver den gas i udlandet

Sort-hvid aftenelegance til julens fester

Sådan skaber du stilen til en glamourøs vinterfest

Økonomiministeren er blevet gift og får nyt efternavn

Far og søn springer ud som iværksættere

"Sådan nogle som dig plejer jeg at få sat i fængsel"

Bestseller-stifters pengetanke bugner: Værdipapirer for næsten 1 mia kr

Tivoli byder ind i street food genren med nyt madmarked