Finans

Ekspert: Ligner dansk satsning fra Straarup
Foto : Scanpix

Ekspert: Ligner dansk satsning fra Straarup

10-09-2010 14:04 Danske Bank har med ordførende direktør Peter Straarup i spidsen sat gang i en stor rokade blandt bankens ledelsesposter. Danske Bank opruster på hjemmemarkedet efter finanskrisen, lyder en vurdering.

Danske Banks finansdirektør, Tonny Thierry Andersen, bliver hentet ind som ny direktør for Danske Bank Danmark, mens Henrik Normann flyttes til Danske Markets. Det er det mest markante skifte i det nye Danske Bank med nye afdelinger og nye topposter.

Ledelsesekspert Martin Iversen fra Copenhagen Business School (CBS) vurderer Danske Banks rokade til at være "omfattende på bankens andet ledelsesniveau". Den nye organisation og dens topfolk peger på en national oprydning.

"Det virker som om, at ændringerne i ledelsen især sker inden for den danske forretning. Det kan ligne et signal om, hvordan Danske Bank ønsker at styrke den danske bankforretning," siger Martin Iversen til borsen.dk.

Er det et skjult budskab til investorerne?

"Det kan godt være en implicit udmelding om, at Danske Bank vil fokusere på det danske kernemarked," vurderer CBS-lektoren.

Forfremmelsen af Tonny Thierry Andersen fra kassemester til bankdirektør for hjemmemarkedet er ifølge Martin Iversen et af tegnene på den danske fokusering.

"En af bankens kronprinser får som bankdirektør nu mulighed for at slå sig løs og vise sit værd. At der netop er tale om den danske forretning viser Danske Banks fokus på Danmark efter længe at have slået på udlandet," siger han.

Danske Bank er havnet i massiv modvind med milliardtab på sine udenlandske opkøbseventyr - især i Irland. Det er medvirkende til, at Danske Bank har været langt hårdere ramt gennem finanskrisen end sine nærmeste rivaler.
borsen statistik bnt
*****||*****Ekspert: Ligner dansk satsning fra Straarup*****||*****Danske Bank har med ordførende direktør Peter Straarup i spidsen sat gang i en stor rokade blandt bankens ledelsesposter. Danske Bank opruster på hjemmemarkedet efter finanskrisen, lyder en vurdering.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement