Finans

Svenske rederier flygter til Danmark
Foto : Scanpix

Svenske rederier flygter til Danmark

09-09-2010 06:45 Vilkårene for skibsfarten i Sverige er blevet så ringe, at svenske skibe nu udflager på stribe.

De svenske skibsredere har blandt andet rettet kikkerten mod Danmark, der tilbyder rederierne langt mere favorable rammebetingelser.I løbet af det seneste år er et par svenske rederier flyttet til Danmark, og flere vil formentlig følge efter i den kommende tid. Det vurderer såvel den svenske som den danske rederiforening.

Danmarks Rederiforening tilbyder derfor at hjælpe de svenske redere over sundet.

"Vi vil ikke gå på strandhugst blandt de svenske rederier, men fortælle dem, at det måske kan være attraktivt at være i Danmark. Vi ser jo gerne, at den danske søfartsklynge bliver endnu større," siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen.

Ifølge Sveriges Rederiforening udflagede omkring 30 svenske skibe fra i 2009, de fleste tank- eller tørlastskibe. Hovedparten er udflaget til andre skibsregistre inden for EU, hvor vilkårene er mere konkurrencedygtige, herunder Danmark og Færøerne.

Prognosen for 2010 lyder på 50-60 udflagede skibe. Det svarer til omkring en fjerdedel af den samlede svenske handelsflåde på 210 fartøjer ved udgangen af 2009.

Sverige har i modsætning til de fleste andre EU-lande inklusiv Danmark ikke indført den såkaldte tonnageskat, der er en slags vægtafgift, hvor den skattepligtige indkomst beregnes på basis af rederiernes tonnage.

Svenske rederier har heller ikke adgang til et internationalt skibsregister som det danske DIS, som blandt andet indebærer, at omkostningerne til besætningens løn ikke beskattes i Danmark, men at der i stedet udbetales en såkaldt nettohyre, skriver Børsen.

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis
borsen statistik bnt
*****||*****Svenske rederier flygter til Danmark*****||*****Vilkårene for skibsfarten i Sverige er blevet så ringe, at svenske skibe nu udflager på stribe.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement